Kødbyen. Arkivfoto: René Mølskov
Arkivfoto: René Mølskov

RoofTop: Udstilling på 12 meter lysskilt

Udstilling: På toppen af Den Hvide Kødby har en ny udstillingsplatform fundet fodfæste. »RoofTop«, som den er blevet døbt, er som navnet antyder en ikke helt almindelig beliggenhed, idet platformen er et 12 meter langt lysskilt, som er opstillet på toppen af en nedrivningsejendom på adressen Ingerslevsgade 84A. En urban og sfærisk beliggenhed med udsigt over banelegemet og indgangen til den pulserende Hvide Kødby fra øst. Altså ud mod Dybbølsbro Station.

Lysskiltet bliver udstillingsplads for 10 udstillinger/kunstneriske udsagn over de næste 10 måneder. Tekst som billedkunst, lavet af billedkunstnere, vist i det offentlige rum.

Initiativtageren og kurator er billedkunstneren Michael Mørk.

De mange sider af et navn

Blandt de udstillende kunstnere er Lise Harlev, hvis værk kan ses udstillet fra fredag 26. april frem til onsdag 22. maj.

Lise Harlev bidrager til RoofTop med værket »A Common Name«. Værket er formet, hvidt på blåt, af tre tekststykker, der opbrydes af en række forskellige ikoner.

Med titlen »A Common Name« kredser Harlevs værk sig om betydningen af et navn og forholdet mellem en person og dets prædikat. Et navn kan forme og fortælle meget om sin ejer, hvad enten navnet er givet, taget eller fejlagtigt skænket, hvis det er skrevet forkert.

Lise Harlev er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København og Städelschule i Frankfurt am Main. Hun har været bosat i Berlin siden 2002 og udstiller hyppigt i Danmark og internationalt.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Septimius-parrets paradis: Slowshopping i Smallegade

1. maj: Liberale unge vil demonstrere mod den yderste venstrefløj og følge dem fra Israels Plads til Fælledparken