PR-foto: Taus Borgquist

Sur 😠 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Ad libitum. Restaurant holder flæskefestival i weekenden

Sidste år solgte de 16 tons flæsk til lækkersultne spisegæster. I den kommende weekend holder restauranten Nyboders Køkken flæskefestival.

Lige siden Nyboders Køkken slog dørene op for tre år siden, har stegt flæsk med persillesovs været en favorit på menukortet. Alene sidste år solgte restauranten 16 tons stegt flæsk, hvilket må siges at være imponerende for den forholdsvis lille restaurant.

»Vi har været utroligt glade for de mange besøgende, vi har haft her i restauranten – både de mange stamgæster, lokale og selv de royale. Derfor har vi også måtte lave ekstra plads i den hyggelige kælder i de gamle historiske lokaler, så der nu er plads til endnu flere gæster i restauranten. Det vil vi gerne fejre med at invitere alle på en vaskeægte flæskefestival, hvor vi i tre dage kun serverer stegt flæsk med persillesovs ad libitum,« siger Taus Borguist fra Nyboders Køkken på hjørnet af Olfert Fischers Gade og Borgergade.

Nyboders Køkken ligger på hjørnet af Olfert Fischers Gade og Borgergade. PR-foto: Taus Borgquist 

Flæskefestivalen begynder fredag 3. maj og kører frem til og med søndag 5. maj, hvor der hver dag fra kl. 12-22, kun vil blive serveret stegt flæsk med persillesovs ad libitum.

Er vejret godt er der også mulighed for at sidde udenfor, men disse pladser kan ikke på forhånd bookes – her gælder først til mølle princippet. Ifølge Taus Borgquist er der allerede ved at være booket godt op i bogen til pladserne indenfor.

Se mere på www.nyboderskoekken.dk

Velbekomme. PR-foto: Taus Borgquist 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Kunsten at være til stede

Forslag: »Det er ikke noget, der er groet i vores baghave«