Bokseklubben Spartas engagerede formand Julek Grabowski er henne at opmuntre en af klubbens boksere ved det store jubilæumsstævne i fredags. Foto: Bokseklubben Sparta

Like 👍

Spartanske boksere gennem 120 år

Bokseklub: Fredag 26. april 2019 var der lagt op til et brag af et jubilæumsstævne for Sparta IF boskeklub, der blev stiftet i 1898, og dermed kunne fejre 120 års jubilæum. Klubben er samtidig Danmarks ældste amatørbokseklub.

Det foregik i Idrætshuset på Gunnar Nu Hansens Plads. DABU (Dansk Amatør Bokse-Union) sørgede for at alle regler blev overholdt med supervisor, kampleder og dommere på plads.

Skuffet Sparta-talent

Programmet indeholdt 10 kampe med amatørboksere fra mange forskellige klubber i Danmark; Gram BK, Korsør BK, Kolding BK, CIK, Bornhom BK og selvfølgelig Sparta IF Bokseklub. Også fire boksere fra Sverige havde fundet vej til Sparta IF BK’s store jubilæumsstævne.

Desværre blev ti kampe reduceret til ni under indvejning på grund af for stor aldersforskel mellem de to boksere i Mellemvægt Elite og det betød at Marco Dudaev fra Frederikssund BK måtte udgå af stævnet. Marco skulle have mødt Sparta IF BKs bedste bud på en ny stor dansk bokser, Demadel Nzuzi, der på trods af skuffelsen over ikke selv at skulle i kamp, som en ægte spartaner viste stor teamånd, og indlevende fulgte med i sine klubkammeraters præstationer i ringen.

Sparta IF BK endte med to sejre ud af tre kampe, da Adam Mohamed Ahmed vandt over Kenn Palsing fra Gram BK i Mellemvægt og Gustav Høve Thorsen vandt over Daniel K. Nielsen fra Bornholm BK i Supersværvægt.

Med til OL

Sparta IF BK har igennem tiden hjemført over 150 mesterskaber og har haft deltagere med til Nordiske mesterskaber, Europamesterskaber samt til De Olympiske Lege.

Klubben ledes dagligt af en gammel kending i bokseregi, nemlig den gamle mesterbokser Julek Grabowski der har viet sit liv til boksningen.

Selvom Julek er langt over pensionsalderen er der stadig fuld respekt omkring hans person. Energien fejler ingenting og Julek blev flere gange bedt om at sætte sig ned under kampene, af DABU’s supervisere. De tre boksere fra Sparta IF BK var under kyndig vejledning i hver pause og Juleks passion smittede af på alle tilstedværende i Idrætshuset.

Julek Grabowski var med i Spartas storhedstid hvor klubben stillede til konkurrencer med kun mesterboksere. Sparta IF BK var fra sin start kendt for at sætte den tekniske boksning i højsædet, og i mange år talte man om Sparta stilen.

Alternativ til fitness

Idag er der mange der bruger boksningen som en godt alternativ til fitnesscentre. Forskellen er at i Sparta IF BK holder træneren øje med dig hele tiden, så du meget hurtig vil se og føle effekten af træningen. Du kan også komme til prøvetimer i klubben. / Maj-Britt Sand

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

iFly Skydiving kommer til Danmark: Flyv en tur i vindtunnel i Field’s

At have blik for andre