”Hjælp os med at få sat gang i en civildebat på Frederiksberg,” lyder opfordringen fra professor Anker Brink Lund, leder af CBS Center for Civilsamfundsstudier. Foto: Martin Sørensen.
in

Fra højtråbning til civildebat

Den offentlige samtale: Civilsamfundet er sammen med en offentlig debat en forudsætning for demokrati. Forstummer debatten, er vi ilde stedt, mener professor Anker Brink Lund, der er leder CBS Center for Civilsamfundsstudier. Men hvad er det lige med det civilsamfund? Hvornår er noget civilt, og hvorfor skal Frederiksberg have sit eget online debatforum?

 Af Dorthe Oxgren

 Eksperiment: På sit nyindrettede kontor i Porcelænshaven sidder professor i medieledelse Anker Brink Lund med sin seneste bog ’A-Å om det civile samfund’, et opslagsværk som han har skrevet sammen med forskerkollegaen Gitte Meyer for at kaste lys over det civile samfund, som forfatterne mener er under pres af kommercielle markedskræfter og stat og kommune.

Og det er er skidt for den offentlige debat og dermed for demokratiet, forklarer Anker Brink Lund, der er leder af CBS Center for Civilsamfundsstudier:

”Civilsamfundet og den offentlige debat er en forudsætning for demokratiet, så hvis den forstummer, er vi ilde stedt. Det civile samfund har en lang historie, og Danmark og Norden har en lang tradition for at overlade en række opgaver til foreninger og organisationer, som hverken er underlagt kommunen eller kommercielle hensyn.  Det er vores tese, at det politiske system er i en legitimitetskrise, fordi man ikke længere bruger foreningslivet til at undermure politiske beslutninger med. Vi får derfor et system, hvor der er meget langt fra den enkelte borger og til dem, der træffer beslutningerne.”

”Civilsamfundet og den offentlige debat er en forudsætning for demokratiet, så hvis den forstummer, er vi ilde stedt.

Oveni kommer at det offentlige system, ifølge professoren, risikerer at blive overophedet, fordi det ikke er gearet til at løse alle hverdagens problemer. Derfor er CBS Center for Civilsamfundsstudier, Frederiksberg Fonden og Frederiksberg Bladet gået sammen om at undersøge, om det er muligt at få sat gang i en konstruktiv og reflekteret online-debat om den civile del af vores liv – Civildebatten Frederiksberg. Et sted hvor man debatterer, også med dem man er uenige med, om alt det vi er fælles om, men som ikke er kommercielt eller skattefinansieret, eksempelvis livet i klubberne, foreningerne, på gaden og i opgangen.

Trykprøv dine synspunkter

”Det handler om at tvinge sig selv til at en sag fra flere sider. Jeg mener eksempelvis, at barnløse bør være repræsenteret i forældrerådet. For ellers bliver det ikke en civil diskussion, men en diskussion, der kommer til at handle om særinteresser. Debatten bliver først civil, når man tør lade sine egne synspunkter trykprøve gennem mødet med andre standpunkter,” siger Anker Brink Lund og understreger, at debatforummet ikke skal være en Facebook-tråd, hvor folk spontant reagerer på det, de læser og hører, men et sted for den reflekterede og konstruktive debat.

”De sociale medier kan rigtig meget. Men det har også sine begrænsninger. Typisk mødes folk i lukkede grupper med mennesker med samme synspunkter som dem selv, og hvor det let bliver en slags højtråbnings-demokrati, og hvor folk er ligeglade med, hvad andre mener,” siger Anker Brink Lund og langer ud efter den enkeltsagspolitik, der ofte udspiller sig i lokalsamfundet, når grupper af mennesker føler deres rettigheder trådt nær.

”Så organiserer folk sig om en enkeltsag om f.eks. at undgå at en kommunal daginstitution bliver placeret i ens baghave. Og når det lykkes, går folk hver til sit. Vi får mere og mere af den slags enkeltsagspolitik. Det civile handler mere om det fælles og det principielle. Hvad vil vi med Frederiksberg? Er Frederiksberg noget særligt? Og hvad gør vi for at styrke kvaliteterne og mindske ulemperne?”.

Fra oplysningstiden og til i dag

Civilsamfundet er ikke noget nyt fænomen. Det opstod i hovedstæderne tilbage i 1700-tallet, og var den måde, borgerne fik lov til høfligt og urbant at kritisere magthaverne. Senere bredte det civile sig til resten af landet. Og i dag er civilsamfundet en uløselig del af demokratiet. Men også en del, der er under pres, fordi det i stigende grad betragtes som leverandør af frivillige hænder, der hvor velfærdssystemet ikke magter opgaven, og fordi vi i dag er mere optaget af vores egne interesser og mindre af fællesskabets. Det ses bl.a. i Foreningsdanmark, der ikke har problemer med at tiltrække medlemmer. Til gengæld er det svært at få dem til at engagere sig i f.eks. bestyrelsesarbejdet.

”De sociale medier kan rigtig meget. Men det har også sine begrænsninger. Typisk mødes folk i lukkede grupper med mennesker med samme synspunkter som dem selv, og hvor det let bliver en slags højtråbnings-demokrati, og hvor folk er ligeglade med, hvad andre mener

”Frigørelsen af individet er en anden del af det civile. Men hvis den personlige frihed bliver så stor, at den bliver libertær, bliver det til egoisme, og så bliver min frihed din ufrihed. Så overskrider jeg dine interesser, fordi jeg eksempelvis vil have lov til at parkere dér, hvor det passer mig, selv om det betyder, du ikke kan komme forbi med barnevognen. Så forudsætningen for at have en stærk frihed for individet er, at vi alle respekterer hinandens frihed,” forklarer Anker Brink Lund og understreger, at Civildebatten Frederiksberg ikke er sted, hvor folk skal forstille sig eller være pseudo-høflige.

”Nogle af nøgleordene i det her forum er uenighed på en ansvarlig og ordentlig måde. Man skal udvise høflighed, men ikke i betydningen af at skabe sig. Vi har brug for nogle fælles ritualer og normer for ansvarlighed, og for hvordan vi viser respekt for hinanden. Det rummer mulighed for en offentlig samtale, hvor vi kan være uenige på en civiliseret måde.”

 Nutidens takt og tone

Når det er interessant at lave et eksperiment med en civildebat på Frederiksberg, så skyldes det dels, at Frederiksberg er et afgrænset område, og dels at her er relativt mange borgere med solid dannelseskapital, forklarer Anker Brink Lund:

”Jeg opfatter Frederiksberg som et usædvanligt civiliseret sted, hvor kan man tillade sig at efterlyse noget så eksotisk som almindelig høflighed. Det er der nemlig brug for, hvis vi skal have en debatform, som er anderledes end Facebook og Twitter. Vi kunne jo begynde i det små ved at hilse på hinanden, når vi mødes på gaden,” siger professoren, der selv har boet på Frederiksberg og husker dengang de kommunale gadefejere, udover at holde gader og stræder rene, også havde til opgave at skabe god stemning. Siden har formløsheden bredt sig, og i dag er man ikke længere forpligtet til at hilse på nogen, med mindre det er en, man kender i forvejen.

”Jeg opfatter Frederiksberg som et usædvanligt civiliseret sted, hvor kan man tillade sig at efterlyse noget så eksotisk som almindelig høflighed. Det er der nemlig brug for, hvis vi skal have en debatform, som er anderledes end Facebook og Twitter.

”Vi har stadig brug for civile konventioner. Det var derfor Emma Gad skrev sin bog ’Takt og Tone’. Det var ikke for, at vi skulle forstille os, men for at vi skulle vide, hvad der forventes, og så kunne man jo bryde normen, hvis man ville. Men nu ved langt fra alle, hvordan man faktisk opfører sig civilt,” siger Anker Lund Brink, der håber Frederiksbergs borgere vil bakke eksperimentet op ved at bidrage med indlæg og ideer til emner, der egner sig til en mere principiel debat om bo og leve på Frederiksberg.

Læs mere om baggrunden for Civildebatten Frederiksberg https://minby.dk/2019/04/29/117181/frederiksberg-fonden-vil-puste-nyt-liv-i-debatkulturen/

 

 

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Valdemar Modin er en del af Tivoli Garden. Foto: René Mølskov

Han er garder for en god oplevelse

Frederiksberg Fonden vil puste nyt liv i debatkulturen