Nu får du chancen for at vise dit Nørrebro. Arkivfoto: Martin Sørensen

Wow 🤩 Like 👍

Bliv Nørrebro-ekspert for en dag

FORTÆLLINGER: Kunne du tænke dig at være Nørrebro-ekspert for en dag og vise nysgerrige københavnere rundt i dit eget kvarter? Så har du chancen nu, for i forbindelse med arrangementet ’1001 fortællinger fra Indre Nørrebro’ søger Områdefornyelsen Indre Nørrebro borgere, der ønsker at formidle kvarterets historie på en spændende måde.

Det hele finder sted 19. juni, og som guide planlægger du selv, hvilken rute du ønsker at gå sammen med deltagerne, og hvad du ønsker at fortælle om. Processen starter dog allerede 7. maj kl. 18, hvor Områdefornyelsen Indre Nørrebro inviterer til ruteværksted, og her kan du således få hjælp til at forme din rute og blive skarp på historien bag.

Arrangementet handler om at fejre de lokale superkræfter, give plads til deres unikke fortællinger og lade både gæster og lokale opleve nye sider af Indre Nørrebro. Dagen er samtidig et farvel og tak til Områdefornyelsen Indre Nørrebro, der lukker ned i slutningen af 2019 efter fem års arbejde i kvarteret.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Tid til klimafestival: Skal du være med?

Her kan du gemme dig, når du pjækker fra arbejde