Vægterparken er blot en af Tårnbyhuses otte afdelinger med i alt 2.100 boliger. Arkivfoto: Michael Paldan

Sur 😠 Ked 😭 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Pres på venteliste: Tårnbyhuse vil afskaffe fleksibel udlejning

TÅRNBY: Boligorganisationen Tårnbyhuse har i flere år haft fleksibel udlejning. Det vil sige, at Tårnbyhuse kunne udleje 25 procent af de ledige boliger efter særlige sociale kriterier.

Men på grund af et massivt pres på Tårnbyhuses almindelige venteliste – lige nu er over 5.000 personer opnoteret og ventetiden er 20 år eller længere – har boligorganisationen anmodet kommunen om lov til at ophæve aftalen om fleksibel udlejning knap et år før tid. Aftalen med kommunen løber ellers til 29. marts 2020.

Blandt de borgergrupper, der siden 2016 har kunnet få bolig uden om den almindelige venteliste, er Tårnbyborgere, som af helbredsmæssige årsager eller alderdommen lige om hjørnet har brug for en mere egnet bolig. Unge i job eller uddannelse, der gerne vil flytte hjemmefra. Samt borgere, der efter skilsmisse har akut brug for bolig.

Foreløbig har økonomiudvalget godkendt anmodningen, og byrådet i Tårnby behandler sagen i morgen tirsdag 30. april.

Den fleksible udlejning skal ikke forveksles med Tårnby Kommunes ret til at anvise hver fjerde almennyttige bolig – den ret består, selv om aftalen opsiges.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Koncert med alt fra klassikere til Disney

Kupon med årets største Lotto-gevinst købt på Tårnby Torv