ARKIVFOTO: MICHAEL PALDAN

Sur 😠 Like 👍

Dragør overvejer at købe nedlagt asylcenter

KONGELUNDEN: For to år siden besluttede Røde Kors at nedlægge sit asylcenter i Kongelunden efter flere års problemer med skimmelsvamp i en del af bygningerne.

Dragør Kommune har nu fået tilbudt at købe ejendommen for 2.714.895 kroner som den står – altså med de skimmelsvamphærgede bygninger.

Økonomiudvalget besluttede 11. april på forslag fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre, at man vurderer rentabiliteten, før man kaster sig ud i sådan et køb.

Det skal for eksempel vurderes, om kommende og nuværende flygtninge kan bo i nogle af ejendommens pavilloner, om der er mulighed for fællesrum, hvad det vil koste, og hvad kommunen kan spare årligt ved at opsige de pavilloner ved Rødtjørnen og Hollænderhallen, hvor der bor flygtninge i dag.

Det skal også vurderes, hvor mange kvadratmeter kommunen kan udleje til foreninger og socialøkonomiske virksomheder. Hvilke aktiviteter ungdomsskolen og DGI vil lave på grunden og om de har kontakt til fonde om finansiering. Samt om der er andre indtægtsmuligheder på grunden.

Købesum og vilkår i en købsaftale skal desuden godkendes af Vurderingsstyrelsen (SKAT) og forelægges Folketingets Finansudvalg, før købet kan føres ud i livet.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Hvem er bedst til at finde vej ?

Tid til klimafestival: Skal du være med?