7. maj er der for første gang byorienteringsløb på Frederiksberg. Alle kan være med. Begyndere, erfarne, børn, voksne og familier. Foto: Ernst Poulsen

Like 👍

Hvem er bedst til at finde vej ?

Byorientering: Orienteringsløb plejede at være noget, man dyrker i skovene langt uden for byen. Men en ny variant vinder større og større indpas: Byorientering.

Her drejer det sig om at læse et ekstremt detaljeret kort (1:4.000), hvor selv hække, hegn og cykelskure er med, og så finde poster uden at bruge mange sekunder på at stoppe op og læse kort. Det gør sporten lettere for begyndere, lidt mere actionfyldt – og så skal der ikke laves ret store fejl, før de andre er løbet forbi.

Nu kommer byorientering til Frederiksberg, når der tirsdag 7. maj afholdes løb i de grønne områder mellem Frederiksberg Centret, CBS og de omkringliggende gader.

Alle kan være med

Starten går ved Frederiksberg Centret – eller helt præcis foran Frederiksberg Gymnasium på Falkoner Plads kl. 18.00. Der er ruter på både 2, 4 og 6 kilometer.

Den korteste rute er både velegnet til de lidt større børn, der vil se, om de kan klare ruten alene og til familier, der vil tage de lidt mindre og en klapvogn med rundt. Byorienteringsløbet på Frederiksberg er med andre ord åbent for både begyndere, familier og erfarne løbere.

Har du ikke mulighed for at deltage 7. maj, så kommer der en ny chance på Frederiksberg præcis 14 dage senere, 21. maj. Denne gang ved Domus Vista, Nordens Plads. Startafgiften er i begge tilfælde 50 kroner pr. løber.

Forhåndstilmelding er ikke nødvendigt, men arrangøren, Amager Orienteringsklub, har nemmere ved at trykke det rigtige antal kort, hvis du tilmelder dig på runamok.dk. Her kan du også læse mere om løbene og om byorientering.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Foto: René Mølskov

Udvalg godkender at Mændenes Hjem overtager H17

Dragør overvejer at købe nedlagt asylcenter