Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Et gribende farvel: Akacieparkens ‘mor’ har kæmpet sin sidste kamp

MEDGLÆDENS MESTER. Kampen for samfundets svage har altid stået 81-årige Bodil Lehrmanns hjerte nært, en kamp hun udkæmpede til det sidste for sit elskede boligkvarter Akacieparken. Kort før påske sov Bodil Lehrmann stille ind.

KAMPENS KVINDE: Ingen i Akacieparken vidste, hvad der ventede dem, da en ældre kvinde fra Midtsjælland flyttede ind i nummer 224 i 2003. Der skulle dog ikke gå mange øjeblikke, før Bodil Lehrmann fik sat sit udtrykkelige aftryk på et helt boligkvarter og dets beboere.

For Bodil Lehrmann var nemlig en kvinde, der som få formåede at gøre en forskel for de mange. Hun nægtede ganske enkelt at acceptere ulighed i samfundet, og hun kæmpede for de svage, fortæller hendes yngste datter Dorte Lehrmann:

»Vores mor har altid været en fighter, der har kæmpet for andre. Hun kæmpede for alle, hun mødte, også vores venner. Hvis nogen havde brug for det, så var hun altid den første, der trådte til. Hun var meget værdibaseret, hun sloges for de fattige, for de svage, for børnene, for de ældre, og dem der ikke selv kunne kæmpe. Hun var altid den første og altid den sidste til at gå hjem,« siger hun

Hele Akacieparkens mor

Kort før påske sluttede Bodil Lehrmanns lange kamp for retfærdighed, da hun tog en sidste afsked med livet og det kvarter, hun elskede fra første øjeblik. En kærlighed, som var hundrede procent gensidig ifølge Mohammed Sobhie, der er social- og netværkskoordinator i Akacieparken:

»Bodil var en god kvinde, som har været med til at ændre mange ting herude. Specielt da Akacieparken stod værst til, var Bodil den, der kæmpede i fronten og fik overbevist politikerne om at få sat en masse gode ting i gang. Hun havde virkelig hjertet på det rette sted og var en ildsjæl, som vil blive savnet herude. Hun vil især blive savnet af rigtig mange af kvindegrupperne herude, som så hende lidt som en mor. Hvis der var noget, der skulle rykkes på, så var det oppe hos Bodil, det foregik,« fortæller han, og Bodil Lehrmanns mellemste datter Malene Lehrmann Persson supplerer:

»Min mor havde mange børn. Der var dem, hun fik, så var der dem, hun lånte og dem, hun tog ejerskab for.«

A-grunden bliver til

Vi møder Bodil Lehrmanns tre døtre en onsdag formiddag i Akacieparken, hvor de viser rundt blandt de mange aftryk, deres mor fik sat i boligkvarteret.

»Da min mor meldte sig ind i beboerbestyrelsen herude, undrede hun sig over, at der ikke var et eneste medlem af en anden herkomst end dansk. Hun fandt det helt forkert, at beboerne ikke var repræsenterede i bestyrelsen, og så fik hun nogle af de lidt mere voksne drenge engagerede i det. Så var der også nogle til at overtage, når hun på et tidspunkt trak sig som formand, hvilket hun gjorde under stormen Bodil i 2013,« fortæller den ældste datter Tina Lehrmann.

Vi er stoppet foran aktivitetspladsen kladet A-grunden.

»Min mor var med i Integrationsrådet i Københavns Kommune og Valby Lokaludvalg, og ad den vej fandt hun ud af, at der var fonde, man kunne søge, hvis man ville lave tiltag, der kunne hjælpe de unge. Til at begynde med ville hun egentlig bare lave en fodboldbane i Akacieparken, men det endte jo så med at blive til hele det her område, hvor der både er parkour, fodboldbane, basketballbane og så videre,« fortæller Malene Lehrmann.

Slog rod i de unge

Akacieparkens børn og unge havde en helt særlig plads i Bodil Lehrmanns hjerte og gennem alle årene kæmpede hun for, at de fik de bedst mulige vilkår i opvæksten. Det blev blandt andet til oprettelsen af et Ungeråd og adskillige busture i både Danmark og Sverige:

»Min mor opdagede ret hurtigt, at de unge havde ét ansigt over for vennerne og et andet over for forældrene, men nu kunne de også ringe på hos min mor og komme ind og fortælle, hvad det var, de havde problemer med. På den måde gik det op for min mor, at mange af disse unge ligesom manglede en rod. Hvor hørte de til? Derfor tog hun dem eksempelvis med til Danmarks dåbsattest Jellingestenen ud fra devisen, at hvis man ikke har en rod, så mister man balancen, og så vælter man,« fortæller Tina Lehrmann.

Bodil blev fulgt hjem

Bodil Lehrmanns store arbejde for kvarterets børn og unge blev da også gengældt til det sidste. Hver uge var der en, der købte ind for hende, og når Bodil hvert år tog toget ind til Copenhagen Jazzfestival og vendte hjem klokken to om natten, stod der trofast et par drenge ved Langgade station og ventede på at følge hende sikkert hjem.

Vi har taget plads i Akacie-parkens hjerte ’Rosenhaven’, som også blev skabt af Bodil Lehrmann, der ville give kvarteret et samlingspunkt. Det er også her, hun år efter år har arrangeret Akacieparkens succesrige Internationale dage.

Lige her virker det passende at tage afsked med Bodil Lehrmanns døtre, men fortællingen om hele Akacieparkens mor levere videre.

BODILS BEDRIFTER

POLITISK AKTIVIST: Selv i en alder af 81 år var Bodil Lehrmann en glødende politisk aktivist, der fulgte amerikansk politik om natten, hvor hun ivrigt debatterede på Twitter. Så ivrig var hun, at den amerikanske præsident Donald Trump anmoede om at følge hende tre gange. Det blev dog afvist alle gange.

SMS TIL ROCKERNE: Da Bodil Lehrmann på et tidspunkt fandt ud af, at rockerne stod bag noget hashhandel foran den lokale skole, greb hun telefonen og sendte dem en sms. Snart havde hun fået et møde i stand med rockerne, som dog meldte fra, da de hørte, at Bodil ville tage nærpolitiet med. Hashhandlen stoppede dog foran skolen.

ORDSMED: Bodil Lehrmann kunne ikke udstå ordet ’skadefryd’, fordi hun hadede, når man frydede sig over andres ulykke. I stedet opfandt hun ordet ’medglæde’.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Fremtidens klassiske musik

”Det er helt vildt, hvad vi kan sammen”