Pr-foto

Tænksom torsdag: Kom med ind i sindets dunkle kroge

TEGLVÆRKET: 25. april skal vi helt ind i sindets dunkle afkroge, når Sydhavn Sogn og SV-festival atter indager Teglværkets rå lokaler med arrangementet ‘Tænksom Torsdag’, der byder på streetfood, kunst, musik og tro. Temaet denne gang er ‘Mad & Mord’, hvor deltagerne bliver guidet på en dyster rejse med store profiler fra musikkens og fortællekunstens verden.

Med afsæt i forfatter Jesper Steins krimiunivers og komplottet ved påskens sidste nadver vil kampen mellem det gode og det onde blive udfoldet i dialog mellem Jesper Stein og sognepræst Helene Ferslev. Jesper Stein, som blandt andet er kendt for sine prisbelønnede bøger ’Aisha’ og ’Solo’, vil fortælle om og læse op af passager fra sit forfatterskab, mens vokalist og lydkunstner Randi Pontoppidan, der blandt andet er kendt for sit anmelderroste soloalbum ’ROOMS’, løbende fortolker ordene musikalsk og lukker os ind i sit unikke, poetiske lydunivers.

Aftenen kommer til at forløbe som en vekslen mellem musikindslag, samtale & oplæsninger og afsluttes på smukkeste vis med en livekoncert med Randi Pontoppidan. Undervejs er der mulighed for at købe mad og drikkevarer i Teglværkets bar. Der er fri entré til arrangementet.

HVOR: Teglværket, Teglholmsgade 27, 2450 København SV
HVORNÅR: Torsdag 25. april klokken 19.00-21.00

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Skolebørn har samlet 16 kg cigaretskod

Mere end 100.000 så pandaerne i påsken