Familien Engelbrecht Carlsen i Nordhavn mærker ingen forskel i temperaturen i hjemmet, når HOFOR skruer kortvarigt ned for varmen til bygningen i perioder med spidsbelastning på fjernvarmenettet. Foto: HOFOR.
in ,

Nordhavn-succes eksporteres til Nørrebro

GRØN VARME. Forsøg i Nordhavn, hvor forsyningsselskabet HOFOR kortvarigt skruer ned for fjernvarmen til bygningen, er blevet så stor en succes, at det nu udvides til mange beboere på Nørrebro.

FORSØG: Familien Engelbrecht Carlsen og andre beboere i Nordhavn og på Nørrebro mærker ingen forskel i temperaturen i hjemmet, når HOFOR skruer kortvarigt ned for varmen til bygningen i perioder med spidsbelastning på fjernvarmenettet. Det er med til at gøre fjernvarmen grønnere.

Forestil dig en typisk mandag morgen her i den kølige tid. Alle skal have et varmt bad, inden arbejdsugen for alvor begynder, og Københavns mange virksomheder tænder op igen for varme i radiatorerne og varmt vand i hanerne efter at have været på nedsat blus i weekenderne.

I sådanne perioder er der et stort pres på byens fjernvarmenet, der sikrer varme og varmt vand til alle københavnere. Spidslastproduktion kaldes den ekstra varme, HOFOR er nødt til at producere nogle gange, når der er spidsbelastning på alle varmeværkerne.

»Vi kan jo ikke risikere, at nogen står uden varme, så vi skal kunne tænde hurtigt op for ekstra varme, når der er behov for det. Det er for eksempel på de kolde morgener, hvor alle skal i bad eller skruer godt op for varmen,« fortæller Christine Emilie Pettersen Sandersen, der er projektleder i HOFOR, i en pressemeddelelse.

Derfor er HOFOR i gang med at undersøge, hvor stort potentialet er for at udnytte den varme, der er lagret i bygninger i stedet for at tænde op for spidslastproduktionen.

»Vi har derfor aftalt med beboere i flere etageejendomme, at HOFOR må skrue ned for varmen hos dem i perioder, hvor der er stort pres på produktionen. Den varme, der er i mure, gulve og lofter afgives langsomt og bidrager istedet til opvarmningen, så stuetemperaturen forbliver den samme,« siger Christine Emilie Pettersen Sandersen.

7.000 beboere

Det begyndte i Nordhavn, som en del af samarbejdet EnergyLab Nordhavn, et fireårigt projekt, der udvikler fremtidens energiløsninger.

»Vi er en familie på to voksne og en lille pige, så i begyndelsen var jeg ret spændt på, om vi kom til at fryse. Men vi har ingen forskel mærket i dagligdagen. På den måde er det jo både nemt og fedt at være med til at gøre en grøn forskel,« siger Mette Engelbrechtsen, beboer i Havnehuset i Nordhavn, i pressemeddelelsen.

Forsøget i Nordhavn har givet så lovende resultater, at HOFOR nu udvider med mere end 3300 lejligheder på Nørrebro, og har planer om at inddrage endnu flere.

»I Nordhavn er det nye bygninger. På Nørrebro er det en ældre bygningsmasse. Så vi glæder os til at få en masse data, om hvor længe bygningerne kan holde på varmen fra Nørrebro også. Det er jo fantastisk at kunne samarbejde med kunderne om at optimere fjernvarmeforbruget og begrænse CO2-udledningen ved brug af data og teknologi – og så helt uden at det påvirker komforten,« siger Christine Emilie Pettersen Sandersen.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Kulturhusforeningen søger: Vil du støtte Sydhavnens fællesskab?

Påskemad: Her er to opskrifter med lam