I oktober 2018 mødtes Danmarks fjerdestørste fodboldklub, FB, og landets største, BK Skjold, i Danmarksserien. Arkivfoto: Dan Møller
in ,

Like 👍

Tre Frederiksberg-klubber blandt landets fem største

VÆKST. KB, FB og FA 2000 vækster alle og kan tilsammen mønstre ikke færre end 5.794 fodboldmedlemmer.

FODBOLD: Det er ikke for meget at hævde, at Frederiksberg er Danmarks fodboldby nummer ét.

Ifølge Danmarks Idræts-Forbunds netop offentliggjorte 2018-tal er der hele tre Frederiksberg-klubber på listen over landets fem største fodboldklubber.

Danmarks to største fodboldklubber er de to Østerbro-klubber, Boldklubben Skjold og B 93, med henholdsvis 2.330 og 2.055 medlem-mer.

På 3. pladsen følger KB, som med 2.002 medlemmer og en vækst på 296 medlemmer er tilbage på tronen som Frederiksbergs største fodboldklub.

For et år siden tilhørte den ære FA 2000, og selvom Frederiksberg-Alliancen har oplevet en medlemsfremgang på godt 150 medlemmer og nu er oppe på 1.884 medlemmer, er FA 2000 ’blot’ Frederiksbergs tredjestørste og landets femtestørste fodboldklub.

FB er vokset mest

På listen midt imellem KB og FA 2000 finder man FB, som med et medlemstal på 1.908 og en vækst på hele 462 medlemmer nu er Danmarks fjerdestørste fodboldklub.

FB’s daglige leder Martin Busk, siger:

»Klubbens bestyrelse nedsatte tilbage i slutningen af 2016 en målsætning om at blive 1.800 medlemmer senest i 2020 og dermed aktivt bidrage til satsningen om flere fodboldspillere og idrætsaktive i Danmark under projekt ‘Bevæg dig for livet’, der er et samarbejde mellem DIF, DGI og DBU og hvor også Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Idræts-Union indgår. Det tal er allerede nu nået.«

Københavnsk dominans

Danmark tæller i alt 329.922 registrerede fodboldspillere fordelt på 1.611 fodboldklubber.

44.308 af de registrerede fodboldspillere hører under DBU København, som det seneste år har oplevet en medlemsvækst på hele 2.289 medlemmer.

Danmarks største fodboldklub uden for København er Greve Fodbold, der med 1.801 medlemmer er landets syvendestørste fodboldklub. Man skal helt ned på 9. pladsen for at finde en klub uden for Sjælland. Det er aarhusianske IF Lyseng, som tæller 1.492 medlemmer.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Husker du? Overborgmester på Miss-besøg i Hollywood

Nyt frirum for barslende er åbnet på Nørrebro