I følge Peter Skaarup nytter det ikke noget, at »..forsøge at gøre alvorlig skade på politifolk og brænde biler af...« . Foto: Martin Sørensen

Like 👍

Debat: Vanvittig respons på Paludans åbenlyse provokation

…Debat

AF Peter Skaarup (DF)

 

HÆRGEN: Jeg er ikke og bliver aldrig tilhænger af, at man krænker andres hellige bøger og skrifter.

Der kommer ikke noget godt ud af at provokere for provokationens skyld. Derfor ærgrer Rasmus Paludans provokationer på Nørrebro mig også. Det ændrer bare ikke på, at responsen på en trods alt relativt harmløs og offerløs provokation var og er totalt ude af proportioner. Intet kan berettige at sætte en hel eller dele af en bydel i brand, fordi man føler sig provokeret af en enkelt mands småskøre provokationer.

I et frit samfund vil der altid være mennesker, der har holdninger og udtryksformer, der føles krænkende for andre. Det er så at sige essensen i et demokrati. Det overrasker mig derfor også, at reaktionerne på Paludans provokationer var så omfattende, vandaliserende og helt og aldeles ude af proportioner.

Det nytter således på ingen måde at sætte Nørrebro i brand, hærge Nordvest eller Christianshavn, at forsøge at gøre alvorlig skade på politifolk og brænde biler af samt vandalisere cykler og butikker, fordi man er uenig med en provokatør. Den adfærd ødelægger meget for mange helt almindelige og uskyldige mennesker på Nørrebro og bekræfter mange danskeres holdning om, at Nørrebro er en bydel styret af bander og autonome.

Hverken Nørrebro eller København som helhed kan være tjent med, at bydelen synes at være under kontrol af netop banderne og de autonome.

Derfor må der sættes hårdt ind mod de skyldige i urolighederne, som bør idømmes hårde og konsekvente straffe samt udvisning til udenlandske statsborger, der medvirker. Nok må være nok nu, vi har alt for længe tolereret banderne og de autonomes hærgen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Ateismen og den tvivlende tro

Han sætter fart på Rutschebanen