Københavns Politi har tirsdag eftermiddag afspærret Assistens Kirkegård. Privatfoto

Ked 😭 Like 👍

Politiet evakuerer Assistens Kirkegård: forbindelse til muligt granatfund

Opdateret 15.45.

Københavns Politi meddeler, at deres eftersøgning på Assistens Kirkegård nu er afsluttet, og at der ikke er fundet noget af politimæssig interesse.

Københavns Politi havde tirsdag eftermiddag evakueret Assistens Kirkegård. Et øjenvidne beretter til minby.dk, at politiet havde spærret alle indgange til kirkegården af med undtagelse af indgangen fra Jagtvej, hvorfra politiet ledte folk ud af Assistens Kirkegård.

“Der var 15-20 politifolk til stede med tre hollændervogne, hvor to af dem kørte rundt på stierne på Assistens Kirkegård,” fortæller Andreas Kirkeskov Haagesen,” der befandt sig på kirkegården, da politiet rykkede ind.

Han tilføjer, at han kunne høre, at politiet havde medbragt hunde.

Københavns Politi oplyste tidligere, at der var en efterforskning i gang, som var en udløber af efterforskningen tirsdag formiddag på Blågårds Plads, hvor politiet fandt en håndgranatlignende genstand.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Han skal lave lidt larm i Tivoli

Vandt criterium omkring Hørsholm