Lille Palle og Per Vers mødes i en samtale om det sjofle på Musikmuseet. PR-foto
in , ,

Under bæltestedet: Per Vers og Lille Palle mødes i sjofel samtale

Freestyle-rapperen og harmonikaspilleren mødes til en snak om, hvordan seksualdriften er blevet behandlet kunstnerisk.

»Jeg er så ked a’, den hænger ned a’« synger Lille Palle, og Per Vers kan få horeunger til at rime på ’store lunger’. På onsdag mødes de to musikalske herrer i en samtale om det sjofle på Musikmuseet på Rosenørns Allé.

De to erfarne artister vil på tværs af generationer og med musikalske udgangspunkter vende, hvordan den mest basale drift i mennesket, seksualdriften, er blevet behandlet kunstnerisk – fra det insinuerende til det komplette dyneløfteri.

Per Vers er en af Danmarks største freestyle-rappere og en sand mester i ordets kunst. Han blev som lille purk i Gram i Jylland inspireret af den amerikanske hiphop-kultur til at skrive sine egne rim og begyndte at rappe.

Lille Palle har spillet harmonika og optrådt siden 1954 med bl.a. ’Hængepilen’ og ’Smedens Vise’. De sjofle sange og viser lærte han at synge på Bakkens Hvile, hvor han var fast optrædende i midten af 60’erne.

Arrangementet er et samarbejde mellem Musikmuseet og Tempi. Det finder sted onsdag 17. april kl. 19, og billetter kan købes HER

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Michelle Obama i Royal Arena med vild rekord

Nabomøde. Bliv klogere på fremtiden som nabo til Kastrup Lufthavn