Michelle Obama i Royal Arena. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
in ,

Michelle Obama i Royal Arena med vild rekord

ROYAL ARENA: Den tidligere amerikanske førstedame, Michelle Obama, har netop været en tur forbi Royal Arena i anledning af sin selvbiografiske bog. Og hun ankom med en vild rekord. Bogen er nemlig solgt i flere end ti millioner eksemplarer.

Bogen har ligget øverst på de amerikanske bestsellerlister, siden den udkom 13. november. Bogen har også ligget i toppen af salgslisterne over det meste af Europa.

Forlaget betalte 60 millioner dollars – cirka 390 millioner kroner – for rettighederne til både Michelle og Barack Obamas selvbiografier. Barack Obamas bog er endnu ikke udgivet.

Michelle Obamas bog har for længst overhalet tilsvarende bøger fra både Hillary Clinton (‘Living History’ fra 2003), Bill Clinton (‘My Life’ fra 2004) og George W. Bush (‘Decision Points’ fra 2010).

I ‘Becoming’ beskriver Michelle Obama sin barndom, karriere og rollen som hustru, mor og førstedame i Det Hvide Hus. Hun fortæller åbenhjertig om knas i ægteskabet, spontanabort samt brug af kunstig befrugtning.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

23 anholdt efter voldsomme uroligheder på Nørrebro

Under bæltestedet: Per Vers og Lille Palle mødes i sjofel samtale