Komponisten Thomas Laub
in ,

Manden bag rådhusklokkerne

LOKALHISTORISK: Så er vi kommet ud på ydre Østerbro, i komponistkvarteret, gaden Thomas Laubsgade ligger mellem Bellmansgade og Landskronagade – en gade med lejligheder modsat flere andre af komponistgaderne, som består af rækkehuse.

Thomas Laub blev født 5. december 1852 i Langå på Fyn, og forældrene var Hans Jørgen Trojel Laub, der var sognepræst og Ernestine Deichmann. Da Thomas var blevet student i 1871, fulgte han i faderens fodspor og begyndte at studere teologi. Under studierne kom han ofte hos familien Rung, hvor faderen var dirigent ved Det Kgl. Teater, og her blev hans interesse for musik vakt. Han opgav, efter et par år, det teologiske studium, og blev i stedet optaget på musikkonservatoriet i København fra 1873.

Herfra fik han organisteksamen i 1876 og arbejdede derefter i flere år som organistvikar for A.P. Berggreen i Trinitatis Kirke (og Berggreensgade er ikke langt fra Thomas Laubs Gade).

Sammen med komponisten Frederik Rung udgav han i 1882 en samling af sangmusik fra det 17. og 18. århundrede. Derefter rejste han, hjulpet af et statslegat, til udlandet for at studere den ældre musik. I 1884 blev han ansat som organist ved Helligåndskirken i København.

I Tyskland oplevede han den nylig opståede bevægelse, med at føre de gamle kirkemelodier tilbage til deres oprindelige rytmiske og harmoniske form, og det blev han en begejstret tilhænger af. Han kæmpede ivrigt for denne sag, bl.a. med et skrift, »Om Kirkesangen« fra 1887, og flere efterfølgende koralsamlinger.

Thomas Laubs tanker, der var udsprunget af en ærlig og grundig fordybelse i emnet, mødte i begyndelsen ikke højlydt nogen modstand, men da han i 1891 efter Niels W. Gades død, blev ansat som dennes afløser ved Holmens Kirke, gav dette anledning til en heftig avisfejde. Den kritik der hidtil havde været rimelig tavs, kom nu kraftigt kom til orde. Det er naturligt, at folkeviserne, fra hvilke så mange af kirkemelodierne stammer, også tiltrak hans levende opmærksomhed, og i 1890 udgav han 10 gamle danske folkeviser, harmoniserede i gammel stil for Kor, og i tidsskriftet »Dania« skrev han i 1892 »Studier over vore Folkemelodiers Oprindelse og musikalske Bygning«.

Blandt andre tiltag for en reform af dansk kirkesang ved genoplivelse af den gamle lutherske koral i dens rytmiske og harmoniske oprindelighed kan nævnes, at han fik udgivet forskellige bearbejdelser af kirkemelodier i gammel stil, nemlig »80 rytmiske Koraler« uden harmonisering, »Kirkemelodier«, firestemmig udsatte (Hæfte 1—3, i alt 125 StK), samt »Udvalg af Salmemelodier i Kirkestil«, »Dansk Kirkesang« (1918) og endelig hans sidste værk for denne sag: »Musik og Kirke« (1920).

I nær forbindelse hermed og som en parallel virksomhed stod hans bestræbelser for at føre de gamle folkeviser tilbage til deres oprindelige form. I den retning fik han udgivet »Vore Folkemelodiers Oprindelse« (tidsskrift »Dania«, 1893), endvidere »10 gamle danske Folkeviser«, udsatte for blandet kor, samt »Danske Folkeviser med gamle Melodier« (enstemmige), tekst ved A. Olrik, »En Snes danske Viser« (sammen med Carl Nielsen) I—II (1915—17).

Det blev overdraget Thomas Laub at bestemme tonesammensætningerne af rådhusklokkerne i København samt melodierne til kvarter- og fuldslagene. Melodien til 12 Slaget er af P. E. Lange-Müller.

Laub fandt desuden – især i sine senere år – tid til at komponere melodier til en række danske sange.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62

www.2100lokalhistorisk.dk

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Syng med: »Frederiksberg er en rigtig fed by at bo i«

Hvem tør lægge arm med Nan?