Byttestationen blev opsat sidste år på Helga Larsens Plads og nu vil lokaludvalget skabe mere liv på pladsen. De inviterer til fødselsdag 19. juni. Arkivfoto: Dan Møller

Like 👍

Mere liv på Helga Larsens Plads

Der skal mere liv på den lidt øde plads Helga Larsens Plads. Det mener lokaludvalget, der vil arbejde på det i løbet af sommeren.

Med projekt »Mere liv på Helga Larsens Plads 2019« vil lokaludvalget løfte Helga Larsens Plads i løbet af foråret og sommeren.

Målet er at få lidt mere liv på pladsen, både til glæde for de, der bor omkring pladsen samt de, der dagligt bruger byttestationen på pladsen.

Vanløse Lokaludvalg har siden 2013 arbejdet for at udvikle og forskønne Helga Larsens Plads. I lokaludvalgets bydelsplan er en vision for pladsen udarbejdet og præsenteret, som beskriver et ønske om en grøn, rekreativ plads, hvor vanløseborgere kan mødes.

I sommeren 2018, blev der opsat en byttestation på pladsen, hvilket har betydet nyt liv i form af en daglig strøm af besøgende.

Arbejdsgruppen vil opsætte en række midlertidige møbler og plantekasser på pladsen, der skal give lyst til at slå sig ned på pladsen og give bydelen et grønt byrum på en ellers overset plads.

Ligeledes ønsker ad hoc-gruppen med projektet at afholde forskellige sociale aktiviteter på pladsen henover foråret og sommeren for at skabe netværk og opmærksomhed på pladsens anvendelsesmuligheder. Det kunne være bogmarked, plantebyttemarked og byttemarked. Samt ikke mindst Byttestationens 1. års fødselsdag indgår. Dagen og byttestationen skal fejres en dag i juni med fest og farver sammen med byttestationens brugere.

På næste lokaludvalgsmøde, 25. april, skal en ung vanløse borger Magnus Thielsen fortælle om byttestationer rundt omkring, og det er planen at arbejdsgruppen omkring Helga Larsens Plads skal samarbejde med netop Magnus Thielsen om netop byttestationen.

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Kreativitet og hygge i Københavnstrup

Genbrug i Blågårdsgade skaber glæde på Nørrebro