Foto: Københavnstrup Krea-dage
in ,

Kreativitet og hygge i Københavnstrup

MARKED: Kast dig ud i alskens kreative sysler når markedspladsen Københavnstrup, Lundebakken 1, holder ’Krea-dage’ 18.-19. april.

Lær at hækle, male eller at lave drømmefangere. Se på genbrugs-kunst, duft til håndlavet sæbe eller prøv at køre på ethjulet cykel. Ansigtsmaling, lækker mad og god musik. Dette er bare nogle af de ting, du kan opleve når Københavnstrup åbner portene til et slaraffenland af kreative inputs Skærtorsdag og Langfredag – begge dage klokken 10.00-16.00.

Cirkus Minimus optræder to gange torsdag og en enkelt gang fredag med en rigtig hyggelig og sjov cirkusteaterforestilling for de mindre børn. Torsdag optræder musiker Bjørn Eriksen med eget materiale og fredag eftermiddag er det bandet ’Paul Wilkinson & The Station’, der spiller egne folk, rock og pop-numre.

I de fleste af de kreative workshops, er det gratis at deltage. Der kan dog være boder hvor materialet koster lidt, men så er der også noget, du kan tage med hjem. Og du kan også købe flere af materialerne så kreativiteten kan fortsætte derhjemme.

Udover ’krea-dag’ vil du desuden fra 28. april kunne gå Lop-Amok i Københavnstrup. Hver søndag henover sommeren, klokken 10.00-16.00, afholder Københavnstrup nemlig deres helt klassiske loppemarkeder på den hyggelige plads i det nordlige København.

Du kan læse mere om både Københavnstrup og arrangementet ’Krea-dag’ på Facebook. 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Om journalisten North Media Bureau

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

22-årig med astma: Hun vil bestige de højeste bjerge i verden

Mere liv på Helga Larsens Plads