Så går det løs til DM i weekenden. Foto: Klaus Sletting

Danmarks bedste fægter skal findes

Dansk Fægteforbund inviterer til DM i fægtning 13. og 14. april, og nysgerrige gæster er velkomne i Rypark-Hallen.

Både lørdag og søndag vil du kunne opleve de mange talentfulde kvindelige og mandlige seniorfægtere dyste med fleuret, kårde og sabel om Danmarksmestertitlen i de tre discipliner.

Fægteklubben Trekantens døre vil være åbne for både erfarne fægteentusiaster og nysgerrige nybegyndere, så kom forbi Ryparken i weekenden, hvis du har lyst til at opleve et DM i den traditionsomspundne sportsgren.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Krydstogtskibe skal forurene havnen mindre

Før valget: Politiske partier vil skabe debat sammen