Borgmester Simon Aggesen ved siden af en skraldebil af samme type som de ni, der kommer til Frederiksberg til efterår. Pr-foto

Like 👍

Sådan ser de kommende el-skraldebiler ud

MILJØ: I 2023 kører alle Frederiksbergs skraldebiler på el. Udskiftningen af bilerne er allerede i gang, og torsdag underskrev borgmester Simon Aggesen (K) og Brian Olesen, Phønix Danmark en ny aftalte om leverance af ni eldrevne skraldebiler.

Skraldebilerne kommer til efterår. Dernæst mangler seks biler at blive skiftet ud. Frederiksberg var tilbage i 2013 den første kommune i Nordeuropa, der anskaffede sig en eldrevet skraldebil.

Indsatsen er et led i Frederiksberg Kommunes bestræbelser på at blive elbilby nummer ét i Danmark. El-skraldebilerne udleder 60 procent mindre CO2 og 100 procent mindre af det ligeledes skadelige kvælstofoxider, NOx, og så støjer de mindre til gavn for både borgere og medarbejder.

Bilerne koster cirka 4,5 millioner kroner stykket. En konventionel skraldebil koster 1,8 millioner. Elbilerne forventes imidlertid at holde minimum dobbelt så længe som de konventionelle skraldebiler.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Formand i menighedråd valgt ved lodtrækning

Alment boligbyggeri på Dortheavej præmieret af Københavns Kommune