Debatholdet er klar til at diskutere politik. PR-foto
in ,

Før valget: Politiske partier vil skabe debat sammen

POLITIK: Et hold af lokale kandidater til folketingsvalget har slået sig sammen om at afholde en række debatter frem mod valget. Det sker for at give Frederiksbergs borgere mulighed for at møde nogle flere af de lokale politikere, som stiller op til Folketingsvalget og for at skabe debat om problemstillinger, som er relevante for Frederiksberg og hovedstaden i det hele taget.

Initiativet er taget af Sine Heltberg (S), Lars Berg Andersen (LA) og Nikolaj Bøgh (K), som begrunder initiativet med, at partiernes spidskandidater med al sandsynlig bliver valgt ind, så det kan måske være interessant at sætte lidt fokus på andre kandidater på listerne, hvor kampen om et sæde på Christiansborg ikke allerede er afgjort på forhånd.

Sine Heltberg fortæller, at intet emne er for stort eller småt til at blive diskuteret.

»Vi håber alle der kunne have lyst til at tage en debat om et konkret emne tager kontakt til os. Så rykker vi ud klar på at diskutere alt fra boligskat til minimumsnormeringer, kultur, trafik og flygtninge,« siger hun.

Næsten alle i panelet har allerede erfaring fra i Kommunalbestyrelsen eller fra Folketinget. De øvrige deltager i debatpanelet er Jan E. Jørgensen (V), Ruben Kidde (R), Mette Bang Larsen (EL) og Balder Mørk Andersen (SF).

Panelet kan bookes til debatter på facebooksiden Debatpanel Frederiksberg. 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Danmarks bedste fægter skal findes

Formand i menighedråd valgt ved lodtrækning