Lørdag 13. april kl. 20 er der jazzkoncert i Krudttønden, når Christian Søgaard Trio med vedhæng kigger forbi. Foto: Christian Nørgaard.

Trio med vedhæng giver jazzkoncert

JAZZ: Lørdag 13. april klokken 20 kan du komme til jazz i Østerbro Jazzklub, når Christian Søgaard Trio og Kristian Jørgensen lægger vejen forbi Krudttønden og spiller for fulde gardiner. Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse. Christian Søgaard Trio består først og fremmest af Christian Søgaard, der på piano har været vidt omkring i dansk musik – blandt andet med Povl Dissing og Rasmus Lyberth. På guitar finder vi Morten Nordal, der fortolker Django på sin helt egen personlige måde. Det tredje medlem er Jens Holgersen, og med sin kontrabas udgør han trioens solide og særdeles velsvingende bund. Kristian Jørgensen indtager rollen som aftenens solist. Entré koster 130 kroner for ikke-medlemmer og 80 kroner for medlemmer. Billetter til koncerten sælges i døren. nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

De slår gækken løs: Påskeæg gemt blandt malerierne

Amager Bio: Musikalsk bygmester