Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), transportminister Ole Birk Olesen (LA), overborgmester i København Frank Jensen (S) og borgmester på Frederiksberg Jørgen Glenthøj (K) var tirsdag på testtur med den nye metro. Foto: Martin Sørensen

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Wow 🤩 Like 👍

Vigtig deadline misset: Cityringen kan blive forsinket

Den skulle være åbnet til sommer med 17 nye stationer i en cityring over hele København.

Men nu betyder en overskredet deadline måske, at åbningen af cityringen bliver udskudt. Det meddeler Metroselskabet i en pressemeddelelse.

»I det store billede er det mindre ting, der mangler, men der er kort tid tilbage til at nå det sidste. Den manglende opnåelse af milepælen vil forsinke Cityringen, hvis det ikke lykkes at optimere det afsluttende arbejde,« siger Metroselskabets administrerende direktør Henrik Plougmann Olsen.

Læs også: Ny trappe er åbnet: Gå ned i metroen fra Strøget

En effektiv indsats kan annullere forsinkelsen

Der mangler ifølge Metroselskabet et betydeligt antal tests samt fysiske arbejder på stationerne, som skulle have været gennemført. Den ansvarlige entreprenør for den del af arbejdet bliver tildelt dagbøder for manglende overholdelse af aftalen, oplyser Metroselskabet.

»Det er ærgerligt, at vi ikke kan melde en åbningsdato ud, som vi havde planlagt. Men der er en vigtig milepæl, som ikke er overholdt. Nu skal vi bruge alle vores kræfter på at indhente det manglende arbejde, og det er stadig en mulighed for, at vi kan nå det inden for tidsplanen. Vi vil naturligvis gøre vores yderste for at undgå forsinkelser og prøver derfor at få parterne til hurtigt at kunne samles om en løsning,« siger Henrik Plougmann Olsen.

Når Cityringen åbner, forventes antallet af rejser i metroen at blive fordoblet med cirka 122 millioner passagerer i 2020.

Læs også: Dispensation for midlertidigt metrobyggeri overskredet

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Simon Reenberg

Om journalisten Simon Reenberg

Jeg er ansvarlig for minby.dk og Facebook-siden af samme navn. Har du et tip til en god historie i København, så skriv til mig på info@minby.dk.

Jamen, hvorfor dog ikke? Lad os da lige skabe en ø mere

Cykelræs og spandeslæb