Over 100 mennesker var mødt op til debatmøde onsdag 10. april, hvor der blev talt om udviklingen af Vanløses centrum. Foto: Jan Mørch
in

Like 👍

Frank Jensen om hullet i jorden: »Det er en skændsel«

 100 vanløseborgere var mødt op til debatmøde om Vanløses bymidte sidste onsdag, hvor overborgmesteren var med. Han kaldte Flemming Fengers tomme grund for ‘en skændsel’.

En gågade, bedre cykelparkering, mere grønt og et bymæssigt hjerte.

Det var nogle af de ideer, der kom frem, da der 10. april var debat i Kulturstationen Vanløse, hvor over 100 vanløseborgere var samlet for at tale om Vanløse bymidte, Vanløses udvikling og ’hullet i jorden’.

Det var Socialdemokratiet i Vanløse, der havde inviteret til borgermøde. Overborgmester Frank Jensen og Københavns byplanchef Kenneth Horst Hansen holdt begge et oplæg, og derefter var ordet frit.

Debatlysten var stor blandt de fremmødte, der blev talt om at ændre en del af Jernbane Alle til en gågade, mere og anderledes cykelparkering, mere grønt og opbakning til det lokale handelsliv, biltrafikken, fortæller Karina Sønderfort, som er formand for Socialdemokratiet i Vanløse.

»Særligt tanken om at Vanløse skal have et ’bymæssigt hjerte, som kunne være området omkring metro og s-togstationen og pladserne rundtom, var spændende,« siger Jakob Hougaard, der er en af medarrangørerne og nærmeste nabo til ”hullet i jorden” som Holberg Fengers tomme grund blev kaldt.

Som lovgivningen er på nuværende tidspunkt, har kommunen ikke mulighed for at pålægge en grundejer at bygge på sin grund.

Det fastslog overborgmester Frank Jensen (S) og kaldte det for ’en skændsel’ og ’Vanløse fortjener bedre’.

De fremmødte blev opfordret til at skrive alle deres gode ideer og tanker om udviklingen i Vanløse ned, og disse input, sammen med alle de andre gode input fra borgermødet, vil vi bringe videre i høringen om kommuneplanen og til budgetforslag

 

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

Jeg interesserer mig virkelig for det lokale

Videnskabelig festival for børn på Blågårds Plads

Debat: Frederiksberg Svømmehal for de frisindede, tak