Det kommende hovedkvarter for AP Pension i Nordhavn. Illustration: AP Pension
in ,

Ked 😭

Pensionsselskab skal bygge i Nordhavn

AP Pension har vundet udbud i By & Havn og skal bygge på Trælastholmen i Nordhavn.

BYUDVIKLING: PFA Pension ligger i dag nærmest ved indgangen fra Nordhavn i Sundkrogsgade.  AP Pension har netop vundet retten til at bygge på en attraktiv byggegrund i den videre udvikling af Nordhavn. Det er By & Havn, der har afholdt udbuddet om en række byggegrunde i Nordhavn, hvor AP Pension har vundet retten til at bygge på Trælastholmen længere inde i Nordhavn.

Adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, er stolt over, at AP Pension har vundet retten til at kunne bygge på den placering.
»I AP Pension er vi stolte over, at vi har vundet retten til at bygge på Trælastholmen, der er en særdeles attraktiv grund i Københavns Nordhavn. Området har gennem de seneste år har været igennem en enorm byudvikling, hvor der er blevet skabt en helt ny bydel i hovedstaden, som inden længe får sin egen metrostation. Vi glæder os til fortsat at være med til at sætte et præg på Københavns Nordhavn,« siger Peter Olsson i en presssemeddelelse med henvisning til, at AP Pension i forvejen er ved at bygge et Comwell Hotel i samme område i Nordhavn.

AP Pensions plan er, at bygge et 10.000 kvadratmeter stort kontorhus på Trælastholmen, der er en hjørnesten i den videre udvikling af Nordhavn.
»Vi planlægger, at bygge et moderne kontorhus, der passer ind i området med respekt for den historie, der også følger med i Nordhavn. Det bliver et projekt, der vil være sikre attraktive afkast til alle vores kunder, og vi glæder os til i den kommende tid at konkretisere byggeplanerne,« fortæller Peter Olsson.

Det er By & Havn, der har stået for udbudsrunden af byggegrundene i Nordhavn, og hos By & Havn ser man også frem til AP Pensions kommende byggeri.
»Nordhavn er inde i en rivende udvikling. Og ikke mindst Trælastholmen er et spændende område, hvor vi er sikre på, at AP Pension vil skabe et byggeri, der passerind i bydelens øvrige bygninger og miljø,« siger salgs- og udlejningschef, Nicolai Irminger Axholm fra By & Havn i en pressemeddelelse.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Kom indenfor og ud i verden

Beboere i De Gamles By: vi vil have grønt og fred og ro