Til sommer åbner den nye metrolinje Cityringen. Borgerrepræsentationen har lige sagt nej til DF¿s forslag om, at lade taxaer benytte den ledige plads i busbanerne, der følger i kølvandet på den massive omlægning af de københavnske busruter, skriver Shahzad Riaz. Foto: Rikke Milling
in ,

Miljøvenlige trafikanter skal kunne bruge busbanen. Ikke taxaer.

…Debat

Af Shahzad Riaz

Folketingskandidat fra Alternativet

Kollektiv Trafik: Cityringen er lige på trapperne. Snart vil underjordiske tunneller hurtigt og sikkert bringe københavnere og pendlere gennem byen med 17 nye stationer at vælge mellem. En af de positive konsekvenser ved den nye metrolinje bliver forhåbentlig, at der vil være flere, som lader bilen stå, fordi de nu kan komme gennem byen på under 25 minutter. Men hvad de færreste tænker på, er, at vi med Cityringen også vil komme til at se store forandringer i den offentlige transport over jorden. Omkring 35 buslinjer omlægges, og enkelte linjer nedlægges helt.

Med omlægningerne frigives noget plads i de københavnske busbaner. Jeg mener, at denne kapacitet bør kunne benyttes af miljøvenlige trafikanter. Jeg vil foreslå, at busbanerne skal kunne bruges af miljøvenlige biler som for eksempel el- og hybridbiler, eller af trafikanter, der benytter samkørsel. Det vil sige, at der er mindst 4 passager i bilen.

Det vil give endnu et incitament til at bruge eldrevne biler som et alternativ til fossile brændstoffer, og det vil også give incitament til samkørsel og færre biler på gaden.

Man har tidligere debatteret i Københavns byråd, hvorvidt taxaerne skulle have lov at køre i busbanerne, og man har da også gennemført forsøg med netop dette for flere år siden. Det blev dog heldigvis nedstemt, og da Borgerrepræsentationen for en uge siden stemte om det igen, blev Dansk Folkepartis forslag om taxakørsel i busbanerne stemt ned endnu engang. Taxakunder skal ikke have prioritet over andre trafikanter – man skal ikke kunne betale sig til et hurtigere rute.

Men lad os da bakke op om, at de bilister, der prioriterer vores miljø, får nogle fordele i den københavnske trafik.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Vanløse/Frederiksberg Floorballs U11-drenge danske mestre

Kom indenfor og ud i verden