Foto: Virtual Reality oplevelse
in ,

Kom indenfor og ud i verden

Åbningsfest: Fredag 12. april, klokken 15-18, åbner Røde Kors dørene til den 200 kvadratmeter store, nye version af Røde Kors Oplevelsen, Blegdamsvej 27, og giver alle mulighed for at få et kig ud i en anderledes verden.

Københavns Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen kommer og holder tale, omkring klokken 15.30, om vigtigheden af, at organisationer som Røde Kors åbner sig mod omverdenen med »åben skole-tilbud«.

Med oplevelser, som inddrager de besøgende, giver Røde Kors fornemmelser, stemninger, sansninger, læring og viden om Røde Kors’ ofte ubehagelige virkelighed og dilemmafyldte arbejde. Både i Danmark og ude i verden.

Røde Kors oplevelsen er et anderledes læringsforløb, der matcher Fælles Mål inden for en række fag i grundskolens 7.-10. klassetrin og lever op til intentionerne i Folkeskoleloven om åben skole, understøttende undervisning og øget internationalisering. Med denne anderledes form for skoletjeneste kan elever blive udfordret i de nye lokaler – her skal de røres, så holdninger måske flyttes og engagement etableres. Det gøres blandt andet med lydkulisser, gamification, tegneserier, installationskunst, video, fotografi, virtual reality, scenografi og arkitektur. »Det abstrakte bliver på denne måde kropsligt nærværende på en anden måde end traditionel undervisning«, fortæller seniorkonsulent Morten Schwarz Lausten, der er ansvarlig for Røde Kors skoletjeneste. nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Miljøvenlige trafikanter skal kunne bruge busbanen. Ikke taxaer.

Pensionsselskab skal bygge i Nordhavn