Foto: Nimb Bar'n'Grill

Elsker 😍 Like 👍

Spis dig gennem Tivoli: Fra madpakke til luksus

PICNIC I TIVOLI

Vidste du, at man sagtens kan og må tage sin madpakke med i Tivoli? Det er faktisk helt i orden, siger Tivolis kommunikationschef Torben Plank:
“Vi vil rigtig gerne have, at københavnerne bruger Tivoli i højere som have end de gør nu. Og hvad er bedre end at gå ned i en have med en picnic-kurv. Vores gæster bruger Tivoli på mange forskellige måder, og vi vil selvfølgelig også gerne have, at man tager på restaurant, men vi har intet imod, at man tager sin egen madpakke med, og det er der mange, der ikke ved, at man gerne må. Man må bare ikke tager flasker med – det er af risikogrunde,” siger Torben Plank.

Picnickurv i Tivoli:
Det, du vil have med plus penge til drikkevarer – dog må man gerne have juicebrikker med
Tæppe
Pris: Entre, eller ‘gratis’ for årskortholdere samt indholdet i din picnickurv.

 

Tag bare madkurven med, når du skal i Tivoli og nyd havens mange kroge. Måske ser du også en påfugl. Foto: Lasse Salling

DEN OVERRASKENDE BILLIGE

Har du ikke den store appetit, og vil du bare have lidt fred og sidde og hygge dig, så tag ned i Gemyses have og sæt dig med dine unger og lav et snobrød. Det koster 30 kroner og man får skumfiudsuser til. Trænger du til et lille glas rosé eller lidt snack, så træk ind i drivhuset, hvor du kan spise lidt lette retter, mens ungerne svitser snobrød over bål og du hviler ørerne fra de larmende forlystelser.

Gemyse, Drivhuset, lige ved Glassalen.
Snobrød og skumfidus 35 kroner pr. styk – fra 12-22.

I Gemyses drivhus serveres lette snacks, salater og drikkevarer. Prfoto

 

HIDSIGE FARVER

I Tivoli Food Hall kan du gå på opdagelse i boder med alt fra nordiske nudler, pizza og smørrebrød. Vil du have smæk på smagen, så søg ned i hjørnet, hvor vinkongen Kenn Husted netop har åbnet det marrokansk inspirerede spisested Wahka, der er slang for okay. Her kan du få arabiske fladbrød bagt med smør og med masser af farverige krydderier på.

Fladbrød med lille salat – en Wahka Combo – koster 129 kroner.
Du kan gå fra Tivoli og ind i foodhallen, men ikke fra foodhallen ind i Tivoli, med mindre du har billet eller kort.

Der er smæk på farverne og krydderierne i de arabiske fladbrød hos Wahka. Prfoto

 

LUKSUS MED ØSTERS OG TE

Har du fået en skilling tilbage fra skattefar eller har du arvet fra moster glatnakke, så und dig selv lidt ekstra lækkerier og coolness i Nimb Bar, hvor du kan invitere din veninde på Afternoon Tea.

Kører du hele balladen skal du slippe 695 kroner.
Til gengæld får du ultimativ forkølelse med blandt andet østers og et glas Dom Pérignon Brut. Bordreservering nødvendig.

Afternoon Tea Extraordinaire i Nimb Bar –når du trænger til lidt ekstra forkælelse. Foto: Lina Ahnoff

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Stand Up Paddle er gjort lovligt i havnen

Vanløse/Frederiksberg Floorballs U11-drenge danske mestre