Foto: Lars Mikkelsen

Bag om musikken med Lars Mikkelsen

KONCERT: Lars Mikkelsen og Copenhagen Phil inviterer bag om musikken. Under ledelse af chef-dirigent Toshiyuki Kamioka tager den anerkendte skuespiller og symfoniorkestret publikum med på en musikalsk rejse bag om Goethes og Shakespeares indflydelse på musik.

Med Lars Mikkelsen i front som historiefortæller møder vi Goethe og Shakespeare og tryllebindes af de dragende fortællinger om musikkens tilblivelse og vej fra nodepapir til koncertsal. For netop Goethe og Shakespeare har haft direkte indflydelse på en række af musikkens store klassikere.

De musikalske tråde og skjulte sammenhænge til Goethe og Shakespeare er mange og musikalsk kommer koncerten omkring komponister som Beethoven, Prokofiev, Mendelssohn, Berlioz og Bernstein. Og hvem er bedre til at åbne for denne usynlige bro mellem klassikerne på musikkens og skuespillets vegne end Lars Mikkelsen. Lars Mikkelsen er én af Danmarks bedste fortolkere af de store klassikere – og ikke mindst én af landets allermest kendte og anerkendte skuespillere.

Koncerten kan opleves i Konservatoriets Koncertsal, Julius Thomsens Gade 1, fredag 12. april, kl. 17.00. Billetter kan købes på www.copenhagenphil.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Download app og få gratis Hansens Is

Voldsom brand sender syv personer på hospitalet