Under parolen ’save the sushi’ vil Letz Sushi have danskerne til at ændre fiskevaner. Det markerer sushikæden ved at holde lukket hele dagen i samtlige 19 resturanter landet over. Foto: Iris/Ritzau Scanpix
in , ,

Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Sushikæde holder lukket hele dagen: Danskerne skal ændre vaner, hvis de vil have fisk i fremtiden

OPRÅB: Danmarks største sushi-kæde Letz Sushi stiller skarpt på forurening, piratfiskeri og overfiskeri. Det gør den slet og ret ved at holde lukket i alle 19 restauranter hele dagen i morgen, tirsdag, for på den måde at markere, at hvis vi som forbrugere ikke ændrer adfærd, vil der i løbet af 20-30 år slet ikke være nogle fisk tilbage at fange og tilberede.

Tilstanden i verdenshavene er kritisk, og for Letz Sushi er svaret fuldt fokus på bæredygtig dansk fisk. Kæden går derfor i dialog med kunderne om at ændre på sushi-vanerne. Det sker under parolen ’save the sushi’.

»Verdens bestand af fisk og skaldyr er alvorligt truet af overfiskeri og forurening. Hvis vi ikke ændrer vores omgang med disse følsomme økosystemer, slår vi simpelthen havene ihjel. Som udbyder af frisk fisk må vi naturligvis selv gå forrest, og løsningen svømmer i vores egne farvande,« siger Anders Barsøe direktør i Letz Sushi.

Udelukkende dansk fisk i 2025

Lukkeaktionen 9. april skal først og fremmest gøre kædens gæster opmærksomme på havenes kritiske tilstand, I samme ombæring offentliggør Letz Sushi er helt konkret mål om udelukkende at servere dansk fisk, med hovedvægt på skånsomt fanget kystfisk, senest i 2025. I dag er det stadig ret svært at overbevise danskerne om at sushi med dansk fisk kan måle sig med importeret fisk som for eksempel tun.

»For os er et sundt havmiljø sund fornuft, og havet omkring Danmark rummer masser af lækker fisk, som vi kan fiske på fuldstændig bæredygtige vilkår. Men vi er nødt til at indgå i en tæt dialog med vores kunder, for på nuværende tidspunkt er der ikke særlig stor interesse for dansk fisk. Derfor er det vores opgave at vise vejen til nye og mere bæredygtige sushivaner, så vi fremover kan undgå at importere for eksempel store mængder tunfisk, da tunen generelt også bliver overfisket af piratfiskere, og dermed begynder at være truet art,« forklarer Anders Barsøe.

Blandt en lang række bæredygtige initiativer hos Letz Sushi hører desuden indsamling af plast og efterladte fiskenet i samarbejde med organisationen Healthy Seas. I slutningen af 2018 blev Letz Sushi som den første sushikæde i Europa fuldt certificeret, inden for indkøb af bæredygtigt fanget og ansvarligt opdrættet fisk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Prisvindende børneteater: ZeBU er glade for de nye rammer

På besøg hos patienterne: Sygeplejeteam skal gøre mere kendt