Ligger du inde med 7,1 millioner kroner, kan det blive dig, der overtager denne hrskabelige lejlighed på Frederiksberg fra en superliga-profil. Foto: Ivan Eltoft Nielsen
in ,

Like 👍

FCK-spiller sætter herskabslejlighed til salg

BOLIG: Han er efterhånden blevet en etableret spiller på FC Københavns superligahold. Siden 2017 har 25-årige Nicolai Thomsen haft privat ‘hjemmebane’ i en fem-værelses lejlighed på Frederiksberg, men nu sætter han hele herligheden til salg. Det oplyser Boliga.

Boligen rummer 121 kvadratmeter med herskabelige detaljer og altan med udsigt udover byens tage, som ejendomsmæglerfirmaet Ivan Eltoft Nielsen beskriver det i lejlighedens salgsannonce.

For at overtage udsigten og den centrale beliggenhed tæt på Søerne og Forum skal en køber lægge 7,1 millioner kroner – det svarer til en kvadratmeterpris på lige over 58.600 kroner.

Frederiksberg er landets dyreste kommune at købe ejerlejlighed i. I 2018 blev lejlighederne således solgt til en gennemsnitlig pris på lige over 55.000 kroner pr. kvadratmeter. Det viser tal fra Boliga.

Det placerer Nicolaj Thomsens bolig en smule over det gennemsnitlige prisniveau i området, men det betyder ikke, at den nødvendigvis får lov til at ligge til salg længe af den grund.

Sidste år tog det nemlig blot 65 dage at sælge ejerlejlighederne i Frederiksberg Kommune. Til sammenligning lød salgstiden for ejerlejligheder i Københavns Kommune på 69 dage.

Nicolaj Thomsen har god grund til at juble, hvis han får solgt sin Frederiksberg-lejlighed til prisen. Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix

Nicolaj Thomsen er mere eller mindre fast starter på FC Københavns midtbane. Han begyndte sin Superliga-karriere i AaB, hvor han spillede i godt fire år, inden han – efter et kort visit hos franske FC Nantes – endte i FC København og altså på Frederiksberg.

Se Nicolaj Thomsens herskabslejlighed her

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Skotte Olsens skurvogn på museum

Håndboldpiger fra Vesterbro skal til DM