Torsdag 11. april er der premiere på forestillingen ¿I nat kommer krigen hjem - om tiden efter attentatet på Charlie Hebdo¿, der sætter fokus på terrordebatten. Foto: Jakob Rønlov.
in ,

‘De gode og de onde’: Ny forestilling vil nuancere terrordebat

FØLELSER: Hvordan taler vi om terror, og hvordan taler vi om det, så det ikke kun handler om de gode og de onde?

Det er nogen af de spørgsmål, som en ny teaterforestilling sætter fokus på. Forestillingen går under navnet ’I nat kommer krigen hjem – om tiden efter attentatet på Charlie Hebdo’, og her møder vi forfatterne Joan og Kristian, der finder hinanden i 2015 – kort efter terrorangrebet på den franske satireavis Charlie Hebdo.

De har begge brug for at skrive om de tanker og følelser, som terrorangrebet satte i gang, fordi de mener, der er behov for at nuancere debatten. En debat, der alt for ofte handler om ”de gode og de onde”, lyder budskabet i forestillingen.

Indledningen til stykket er skrevet af Joan Bang Christensen og Kristian Thingholm Erhardsen, og karakterne Joan og Kristian bliver spillet af Marie-Lydie Melono Nokouda og Johannes Lilleøre. Premieren løber af stablen torsdag 11. april på Teatret ved Sorte Hest på Vesterbro, og billetpriserne strækker sig fra 40 kroner til 205 kroner.

nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten North Media Bureau

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

DEBAT: En trojansk hejre

Skotte Olsens skurvogn på museum