Genrefoto: Martin Sørensen.
in , ,

Ked 😭 Like 👍

Voldsom brand sender syv personer på hospitalet

BRAND: En voldsom brand brød tidlig mandag morgen ud i en etageejendom i Upsalagade på Østerbro, hvor syv personer efterfølgende blev bragt til hospitalet til observation for mindre skader.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab, Københavns Politi og Region Hovedstadens Akutberedskab på Twitter.

Ifølge Ritzau stod der flammer ud af vinduerne i en lejlighed på første sal, da Hovedstadens Beredskabs slukningskøretøjer og mandskab fra fire stationer ankom. Branden menes at være opstået i denne førstesals lejlighed, hvorefter den spredte sig til hovedtrappen og flere af de øvrige lejligheder i ejendommen, hvilket fik beredskabet til at evakuere alle beboere, fortæller vagthavende operaitonschef Frederik Ryber til Ritzau:

»Vi evakuerede derfor samtlige 24 lejligheder i opgangen,« siger han til nyhedsbureauet og tilføjer:

»Vi fik relativt hurtigt branden under kontrol, og vi har gennemsøgt hele opgangen og alle lejligheder.«

I løbet af mandag vil et skadeservicefirma besigtige omfanget af skaderne, og først herefter vurderer Hovedstadens Beredskab, hvornår beboerne kan vende hjem.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Bag om musikken med Lars Mikkelsen

Tid til folkekøkken: Kulturhuset dækker op til godt samvær