Borgmester Ninna Hedeager Olsen er sygemeldt. Arkivfoto: Michael Paldan.

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Borgmester sygemeldt efter voldtægtssag

KØBENHAVN: Den københavnske teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, Enhedslisten, er sygemeldt på ubestemt tid. Det har borgmesteren oplyst på sin Facebook-profil. Sygemeldingen sker på grund af anklager om voldtægt i borgmesterens hjem.

Et tidligere bestyrelsesmedlem i Enhedslisten er sigtet for voldtægten.

»Jeg er dybt berørt. Det foregik i mit hjem. Jeg kender parterne. Det vigtigste for mig har været at tale med offeret, støtte hende og at få hende til at erkende, at hun er uden skyld. Derefter har mit fokus været at få gerningsmanden til at melde sig selv. Det vidste han heldigvis godt, at han skulle,« skriver Ninna Hedeager Olsen.

Borgmesteren ønsker ikke at uddybe, hvor længe hun holder en pause fra politik.

Mandag aften tages der på et gruppemøde med Enhedslistens medlemmer af borgerrepræsentationen stilling til, hvem der skal overtage hendes arbejdsopgaver.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Musikalsk familie: Mød Sjöberg, Borg og Borg

Rapperen og digteren mødes i kirken og taler om de svære og de sjove ord