Unge fra Frederiksberg står sammen om et projekt om FN¿s verdensmål. Foto: Niels Brock

Klima på tværs af alder: Elever går sammen om en bedre verden

UNDERVISNING: En bedre verden var på menuen, da fire folkeskoler fra 0.-8. klasse og Niels Brock Innovationsgymnasium for et par timer mødtes for at sætte fokus på, hvordan de unge kan bidrage med at skabe en bedre verden.

Sammen skulle eleverne finde på innovative løsninger på FN’s 17 verdensmål, de har brugt et par uger før sammenkomsten til at arbejde med projektet.

I alt var 700 elever troppet op på Niels Brock for at komme med bidrag.

Lærere og pædagoger Tre Falke Skolen, Duevej Skole, Grundtvigvejs Skole og Skolen ved Søerne har alle gennemgået et aktionsbaseret kompetenceudviklingsforløb, kaldet ’Aktion Verdensmål’.

Formålet har været at udvikle innovationsdidaktiske læringsforløb med afsæt i FN’s 17 verdensmål, og tilbyde eleverne at arbejde med innovation og praktiske problemstillinger.

Afbræk fra undervisning

Janus Wolff Christiansen, der er uddannelsesleder på Niels Brock fortæller:

»Det har givet vores elever en hel masse. Udover at være et afbræk fra den klassiske undervisning, har de fået lov at bruge deres kompetencer på en helt ny måde. Det giver noget ekstra at komme ud af undervisningsrummet, og det er for os afgørende at eleverne får dybde til deres faglighed og kan se en mening med tingene.«

På Niels Brocks Innovationsgymnasium har man været glade for samarbejde med kommunens folkeskoler. Nu er planen at bygge videre på de gode relationer og fortsætte med at bygge bro mellem folkeskole og gymnasium.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Vind billetter: Magi på Beghuset med Halberg & Friends

Musikalsk familie: Mød Sjöberg, Borg og Borg