Op mod fem københavnske skoler skal deltage i det digitale projekt, der skal bringe innovation ind i folkeskolen. Strandvejsskolen er én af dem. Foto: Arkiv
in ,

Strandvejsskolen er digital frontløber

Sionsgade: Strandsvejsskolen og en håndfuld andre skoler i København er blevet digitale frontløbere i matematikundervisningen. Skolen har nemlig sagt ja til at være med i et forsøg, hvor det digitale i højere grad skal integreres i matematikundervisningen på fjerde og niende klassetrin. Grunden til, at Strandvejsskolen er gået med i forsøget, er, at eleverne i højere grad kan få skræddersyet et undervisningsforløb, der lige netop passer til dem.

Fremtiden kalder på dygtige matematikere

Undervisningen skal konstant udvikles for at imødekomme elevers faglige niveauer, fortæller børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S). Det digitale forsøg kommer forhåbentlig til at højne alle elevers matematiske niveau. Netop matematikken er noget, der efterspørges ude på arbejdsmarkedet. »Valget er faldet på faget matematik, fordi fremtiden kalder på stærke matematikkompetencer, og fordi arbejdsmarkedet og samfundet har et voksende behov for, at kommende generationer vælger uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi og håndværk,« skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Den enkelte elev i fokus

Skoleleder på Strandvejsskolen, Michael Jørgensen, er glad for, at skoler i København får mulighed for at afprøve den form for teknologi i undervisningen. »Det er min forventning, at lærerne bl.a. kommer til at bruge mindre tid ved tavlen og får frigjort tid til den vigtige dialog med grupper af elever og enkeltelever om matematik, men også om elevens perspektiv og kendskab til sin egen læring,« siger skolelederen.

Der er afsat omkring to millioner kroner til forsøget, der gennemføres i løbet af 2020. Herefter skal forløbet evalueres.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten North Media Bureau

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Nyt håb for Spang Olsen-værk

Anden bringer ud og kommer hjem igen