Der var Oscar-stemning i filmverdenen, da Frederiksberg Filmværksted i onsdag holdt gallafest i Falconer Biografen. Foto: Martin Sørensen

Like 👍

Ren Oscar-stemning: Glimmer og gallefest i biografen

FILMVÆRKSTED: Der er ingen smalle steder, når Frederiksberg Filmværksted afholder gallafest for sin elever.

Det sker med stil i Falconer Biografen, hvor eleverne ankommer i en kæmpe, hvid limousine med chauffør. Nøjagtig lige som stjernerne gør det i Hollywood, Cannes og Berlin.

For sjette år i rap holdt filmværkstedet gallafest med maner, hvor den røde løber var rullet ud, og far og mor stod pænt og ventede på deres børn.

Mange filmglade børn var troppet op, og der var smil over hele linjen. Inde i biffen ventede en masse filmoplevelser, hvor eleverne skulle se årets filmproduktioner.

Ingen tvivl om at eleverne så frem til at opleve egne værker på skærmen, som de har arbejdet hårdt med i løbet af året på filmværkstedet på Danasvej.

Og der er uden tvivl masser af talenter blandt eleverne, der måske en dag vil gå på den vaskeægte løber et sted i filmverdenen.

Aftenen stod på masser af hygge, film, quiz og snak.

Og måske en snak om hvad næste sæson på filmværkstedet skal rumme. 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Så er det damernes tur til at sparke til læderet

Direktør i Planetarium fylder rundt