Erik Meier Andersen har altid været god til at passe andre, og han har i flere år tilsidesat sig selv og arbejdet 24-7, som han udtrykker det. Det kostede ham en stresssygemelding for to år siden. Nu er han mere bevidst om at få tid til sig selv. Foto: Anja Berth

Elsker 😍

Præsten er ikke i tvivl: Al magt til kærligheden

Erik Meier Andersen ville egentlig være civilingeniør, men en afstikker til sømandskirken i Sverige fik ham på præstetanker. Det har han nu været i 30 år i Adventskirken.

Det er farbrorens skyld.

Ikke noget i verden, og da slet ikke hans mor, kunne få Erik Meier Andersen til at følge forældrenes ønske om at der kom en præst i familien. Studentereksamen var matematisk-fysisk, og han var helt klar til at begynde studiet som civilingeniør, men besluttede så, at et sabbatår ville gøre ham godt.

Så ringede farbroren.

Han var netop begyndt at arbejde i den danske sømandskirke i Gøteborg og havde brug for lidt hjælp.

Hver uge ringede han til lodsen for at høre hvilke danske skibe, der kom i havn, og så tog han bilen hver morgen og kørte ned til havnen med ugeblade, aviser, film, der kunne byttes og gik i kabyssen og sagde: ’Hej, jeg hedder Erik – jeg er fra sømandskirken’.

»De der søfolk var jo meget direkte og spurgte; hvad så, hvad er du for en, er du præst? Hvad tror du så på, og mener du det alvorligt, og hvordan er det som ung? Da blev jeg provokeret til at stå ved, at jeg havde en tro.«

For Erik Meier Andersen gav det mening at have en åben kirke, hvor de dengang 10.000 danskere, der boede i byen, kunne komme hen. Kirken var ikke bare kirke, men også et slags forsamlingshus for lokalsamfundet.

»Kirken skal være åben for alle hele ugen, ligesom vi har det her i Adventskirken. Hvis du vil mennesker, så er det ikke noget med at sige, at vi har åbent søndag formiddag. Den holder ikke.«

Da Erik Meier Andersen kom hjem fra Sverige, tænkte han en ekstra gang over morens drømmejob for ham, og han tog på højskole, hvor han endelig besluttede sig for at læse teologi og blive præst.

»Jeg var meget betaget af det arbejde i sømandskirken, og hvis ikke det havde været for min farbror, var jeg ikke blevet præst.«

Hvad tror du på?

»Jeg tror på Gud og Kristus, og jeg tror på det meget konkret og personligt. Det er ikke bare en ideologi, der sætter os på sporet af vigtige ting. Det handler om død og liv og opstandelse som en virkelig ting. Der er meget, vi ikke kan sætte ord på. Gud er hævet over al forstand, og det er det, der gør, at vi tror på noget, der er større end os selv. At fatte det med vores forstand, kan vi ikke, men vi kan godt tro på det.«

Som præst går Erik Meier Andersen meget op i, at kirken skal være åben og netop derfor er han glad for, at kirkens vinduer har direkte kig til trafikinfernoet på hjørnet af Sallingvej og Jyllingevej, hvor virkeligheden næsten anmassende trænger sig på.

»Kristendommen skal ikke lukke sig om sig selv. Vi skal ikke være en bestemt kirke her, men være der for alle. Det er jo netop det kristendom og kærlighed handler om. Al magt til kærligheden. Selvom det lyder banalt, så er det det, det handler om: At elske uden at stille krav. Ligesom vi elsker vores børn ubetinget. Også selvom de smadrer Ming-vasen.«

Erik Meier Andersen er 62 år og har i 12 år været gift med Christina. De har tilsammen fem børn fra tidligere ægteskab, men ingen fælles.

Gik ned med flaget

Hele sit liv og især i sin karriere har han bestræbt sig på at gøre en forskel for andre mennesker. På at være nærværende. Lyttende. Forstående. Rummelig.

For to år siden gik han selv ned med flaget. Flere års symptomer på stress kulminerede og lægen advarede: ’Du er meget hårdt ramt af stress og du har bidt tænderne sammen i mange år.’

Han var sygemeldt i syv måneder og først efter et halvt år, kunne han mærke sig selv igen og skulle langsomt bygge sig selv op.

»Normalt får jeg ting til at fungere uden tanke på, om jeg har det sjovt eller ej. Når man har glæde ved det, man gør, sådan overordnet set, så er man også tilbøjelig til at sige, det skal jo fungere. Jeg er jo præst, og der kan man ikke bare gå og sige, jeg har lige en dårlig dag. Man er bare på 100 procent med det hele. Der tror jeg, at man skal mærke rigtigt meget efter og lytte til sin krop. Og man skal være straight med at man få tid til sig selv og sin familie.«

Født i Nyhavn

Han er født og opvokset i Nyhavn. Forældrene arbejdede på Sømandshjemmet Bethel på ’den pæne side’, men moren knoklede også med Erik på armen, og arbejdet var så hårdt, at hun måtte stoppe igen, da Erik var to år. Familien flyttede først til Vanløse og siden til L. I. Brandes Allé Frederiksberg, da faren var kordegn i Sank Thomas Kirke.

Det var ikke sjældent, at der sad landstrygere i køkkenet og spiste frokost. Forældrene var kristne og meget socialt anlagte, og det var her i barndomshjemmet, at Erik Meier Andersen for alvor mærkede, hvad næstekærlighed går ud på.

Han gik i skole på Thorvaldens Skole (nu: Skolen på Bülowsvej) og senere Skolen på Duevej, indtil han skulle have studentereksamen fra Frederiksberg Gymnasium. Også da han flyttede hjemmefra blev han i kvarteret, og flyttede i lejlighed på N.J. Fjords Allé.

Canon med på tur

Når han skulle have en pause fra teologibøgerne, tog han sit Canon-kamera over skulderen og gik i Landbohøjskolens Have og tog fotografier, som han selv fremkaldte i mørkekammer.

Interessen er blevet ved, og da han sidste år fik sit eget kontor, kom nogle af de bedste fotografier op at hænge. Det er her han finder overskud, energi og tid til sig selv.

Musik betyder også meget for ham, og skal han til foredrag eller møde i en anden by, og er nødt til at køre bil, sætter han Coldplay eller Bob Dylan på anlægget og skruer helt op.

Alene i bilen med musikken.

Tid til sig selv er noget han tager alvorligt nu.

»Det er meget grænseoverskridende at erkende, at der er noget, man ikke kan klare. Det gør da noget ved ens mandighed. Måske er det derfor, at mænd i højere grad falder om. Og det var også derfor, jeg stoppede op og ikke bare fortsatte. Nu var jeg blevet 60 år, så ville det da være åndssagt at gamble med sit liv.«

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Amagerkor møder Marmorkirken

Niels Ebbesens Vej: Andelsforening valgte kobber til tårnet