Organist runder det halve århundrede

Rund dag: På søndag 7. april bliver Morten Schousboe, organist i Rosenvængets Sogn, 50 år. Det markeres med en åben reception efter højmessen i Frihavns Kirke klokken 10.30.

Schousboe har siden januar 2000 været organist ved Frihavn Kirke, nu Rosenvængets Sogn (som også tæller Lutherkirken).

Han er vokset op i Kalundborg, hvor han tidligt spillede både klaver og orgel, men som ung flyttede han til København, hvor han i 1997 tog diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, før han solistdebuterede i 1999.

Han optræder ofte som orgelsolist og akkompagnatør af kor og solister, men har som musiker en særlig forkærlighed for barokmusik af Johan Sebastian Bach og romantisk musik af Olivier Messiaen. Han har da også indspillet et albu, ”La Nativité du Seigneur”, med musik af Messiaen.

Når han på 19. år holder fast i sognet på Østerbro – i kirken og kulturhuset – hænger det blandt andet sammen med dette: »Jeg har forelsket mig i de høje, lyse hvælvinger og i den store, smukke akustik.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Et trist farvel: »Lejrskolen har givet asfaltbørnene et stykke af naturen«

Mandela er ude – Madhuset inde