Til tjeneste i 1848 og 1864

LOKALHISTORISK: Atter en af gaderne der ender ud i Sortedam Dosseringen, Lundingsgade. Gaden er opkaldt efter General Niels Christian Lunding der levede 19. februar 1795 til 26. juli og var dansk officer i tjeneste under krigene i 1848 og 1864.

Lunding begyndte sin karriere som frikorporal og blev 1810 sekondløjtnant ved Kongens Regiment, 1812 overført til Ingeniørkorpset. 1815-40 var han ansat ved Korpsets Bygnings- og Fæstningstjeneste, dels i Holsten, dels i København, idet han 1820 forfremmedes til premierløjtnant, 1829 til stabskaptajn, 1834 til virkelig kaptajn og 1841 fik han majorsbestalling.

I 1848 blev han fæstningsingeniør for København og ledede opførelsen af forsvarsværker her. Kort efter krigens udbrud blev han kommandør for Feltingeniørdetachementet og deltog i slaget ved Slesvig samt i kampene ved Nybøl og Dybbøl, hvorefter han fik oberstløjtnants karakter. 1846 blev han Ridder af Dannebrog og 1848 Dannebrogsmand.

I vinteren 1848-49 styrede han forskellige projekteringsarbejder vedrørende Jyllands forsvar, hvoraf Fredericias fæstning udgjorde et væsentlig led, og trods mangel på ressourcer fik han forbedret byens forsvarsværk i en sådan grad, at Krigsministeriet besluttede at holde den, da krigen udbrød på ny, og Lunding udnævntes i april 1849 til kommandant for fæstningsværkerne i Fredericia..

Med sit store kendskab til fæstningen, sin energi samt stor snarrådighed var han den rette mand dertil. Ikke alene modstod fæstningen alle belejringer, men forberedte udfaldet 6. juli ved effektiv planlægning. Som belønning modtog han Kommandørkorset af Dannebrog, ligesom han kort efter blev udnævnt til oberst.

1852 blev Lunding ansvarshavende stabsofficer ved Fæstningstjenesten i 1. Generalkommando og året efter samme stilling i Holsten. To år senere kom han tilbage til København, som midlertidig kommandant i Kastellet, men forlod i 1856 fra Ingeniørkorpset og blev kommandant på Kronborg, som generalmajor.

I lyset af de truende krigsudsigter i december 1863 overtog han igen opgaven som kommandant i Fredericia, skønt fæstningen efter 1949 var forfaldet kraftigt. Efter at være ankommet og set forsvarsværket tilstand, dertil rådede Lunding indtrængende til at opgive den, men dette ville ministeriet ikke.

Det fik ham til at igangsætte et intensivt arbejde med at sætte fæstningen i stand, og det lykkedes så godt, at da preusserne og østrigerne i marts viste sig uden for Fredericias volde, var den i stand til at udholde en belejring. Fjenden indskrænkede sig til et bombardement, og Lunding havde let ved at afslå general Ludwig Karl Wilhelm von Gablenzs efterfølgende opfordring om overgivelse. Lunding fortsatte med fuld kraft arbejdet med at styrke fæstningen, ligesom han lod foretage flere udfald og strejftog for at genere fjenden. Efter Dybbøls fald 18. april besluttede regeringen imidlertid at rømme Fredericia, og Lunding modtog ordren dertil den 26 samme måned, hvilket var et så hårdt slag for ham, at han straks nedlagde kommandoen og lod en anden lede rømningen.

Han var en helstøbt personlighed, der med strenghed og styrke gennemførte, hvad han anså for ret og pligt, så han var mere frygtet end elsket af sine underordnede. Men netop disse egenskaber var vigtige for en fæstningskommandant, og derfor vandt han stor anseelse, både 1849 og 1864. Af udseende var Lunding en høj, firskåren, kraftig mand, og hans jævnligt snerrende og spydige udtalelser gjorde ham ikke specielt velset, men hans dygtighed var hævet over enhver tvivl.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62 kld., 2100 København Ø

www.2100lokalhistorisk.dk

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Niels Ebbesens Vej: Andelsforening valgte kobber til tårnet

Søndag på Musiktorvet: Lokale ildsjæle skyder klimafestival i gang