Martin Albrechtsens udsigtslejlighed på Islands Brygge. Foto: Boliga.
in , ,

Fodboldveteran sætter eksklusiv Islands Brygge-lejlighed til salg

ISLANDS BRYGGE: Lige over et år – så lang tid har den tidligere fodboldspiller, Martin Albrechtsen, kunne kalde lejligheden på Islands Brygge hjem. Men den tid er ved at være forbi, i hvert fald har fodboldspilleren netop sat sin 118 kvadratmeter store hjemmebane til salg, oplyser Boliga.

For at blive den nye ejer af kvadratmeterne, der har udsigt over vandet, skal man gribe til tegnebogen og finde 6.495.000 kroner, som er den pris lejligheden er udbudt for.

For millionbeløbet får man fire værelser, to altaner og store vinduer, hvor man har et godt overblik over havnen og Enghave Brygge på den anden side.

Om lejligheden skriver Boliga:

»Lejligheden, der ligger i en nybygget ejendom fra 2017, befinder sig i et område, hvor boligerne har en kvadratmeterpris på mange tusinde kroner. I øjeblikket er ejerlejligheder i København S således i gennemsnit udbudt til 42.000 kroner pr. kvadratmeter. Martin Albrechtsens lejlighed med havudsigt er da også udbudt til en pris, der svarer til lige over 55.000 kroner pr. kvadratmeter. Til sammeligning kan man spare lidt ved at rykke over kommunegrænsen til Tårnby, hvor ejerlejlighederne i øjeblikket er udbudt til en kvadratmeterpris på omkring 33.700 kroner.«

Martin Albrechtsen spillede i sin aktive fodboldkarriere for AB, FC København, Brøndby, FC Midtjylland og West Bromwich Albion.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Efter heftig HPV-debat: Derfor skal du vaccineres

Eksklusive filmvisninger i unik arkitektur