Foto: Nikolaj Thomsen

Debatmøde om fremtidens Europa

KLIMA: Torsdag 11. og fredag 12. april arrangerer miljøorganisationen NOAH et debatmøde og en gadeudstilling, der sætter fokus på unges visioner for et bæredygtigt Europa, og hvordan Europa-Parlamentarikerne kan sætte fokus på visionerne.

Ved debatmødet vil kandidater til Europa-Parlamentsvalget stille spørgsmål til de unge om, hvordan EU kan hjælpe med at opnå den fremtid for Europa, de unge drømmer om. Til sidst vil kandidaterne fortælle, hvad de vil gøre, hvis de bliver valgt ind ved valget søndag 26. maj.

Flere spidskandidater vil deltage, herunder Rasmus Nordqvist (alt.), Nikolaj Willumsen (EL) og Bergur Løkke Rasmussen (V). Mødet tager fire temaer op – landbrug, tøj, gældsfrihed og modvækst.

Debatmøde torsdag 11. april afholdes klokken 17.00-19.00 i Metropol, Sigurdsgade 26, og udstillingen fredag 12. april kan ses klokken 15.00-17.00 ved Lygten Station.

Læs mere om arrangementet og deltagerne på www.noah.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

To nye Rema 1000 på Amager på en uge

Mor strøg til tops og er nu nomineret til pris