Foto: Hansen Cantina
in ,

Ny sandwichbar i det festlige hjørne

MAD: Lige der, hvor man kommer forbi på vejen hjem fra koncerten i Vega eller når man cykler hjem fra en festlig aften i byen ligger der nu en lille hyggelig sandwichbar. Der har to gamle venner besluttet sig for sammen at skabe et sted ud fra nogle principper, som de er enige om.

De to halvgamle flippere synes ikke om madspild. Derfor er menuen kort og overskuelig. Så bliver det nemmere, at købe fornuftigt hjem, så man kan undgå, at kassere gode råvarer.

Man kan ikke bestille via justeat, hungry eller en af de andre udbringningsbagmænd. Men det er hverken en fejl eller en forglemmelse. Her vil man hellere se kunderne i øjnene og servere mad til rimelige priser, fremfor høje priser, der skal dække det dyre udbringningsgebyr.

Stedet hedder Hansens Cantina og ligger på Enghavevej 1 i kælderen tæt på Vesterbrogade.

Udover de to ejeres specialiteter – Burgeren og Flæskestegssandwichen – kan man også købe toast, kyllingburger, salater, pommes frites, drikkevarer og tilbehør.

På hjemmesiden www.hansenscantina.dk kan man læse mere om konceptet i den lille biks som åbnede tirsdag 19. marts.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Vinder af de gyldne laurbær er knugende, smuk og en anelse langstrakt

Planter, kaffe og kage i Scandiagade