Foto: Miljøpunkt Amager

Elever på Skolen på Amagerbro holder byttemarked lørdag

Amagerbro: Lørdag 6. april er det Nordisk Byttedag. Denne dag sættes der fokus på genbrug, når der landet rundt arrangeres byttemarkeder af både tøj, legetøj og meget mere. Amager er også med, når hele Norden bytter.

Ryd op i gemmerne og byt til nyt, når eleverne på Skolen på Amagerbro, Lybækgade 20, inviterer til byttemarked klokken 11.00-14.00. Her kan du kigge forbi, give hvad du har og bytte til nyt – og det er helt gratis. Miljøpunkt Amager og Skolen på Amagerbro sætter fokus på genbrug og ressourcespild og 6. klasse er med til at arrangere byttemarkedet.

Deltagere på dagen kan også være med en i workshop om »Plastikpose-frit Amager« og hjælpe med at lave stofposer af genbrugsstof.

Den eneste regel for at deltage i markedet er, at du skal medbringe ting i god stand, som du ikke længere bruger (dog ikke store ting som møbler). De gode ting, der ikke finder en ny ejer på byttemarkedet, doneres til velgørende formål.

Har du lyst til at være frivillig og give en hånd på dagen, kan du kontakte Hodan Osman på hodan@miljopunkt-amager.dk.        nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Løb planlagt af unge drenge fra Nørrebro

30 år i Adventskirken: Erik Meier Andersen fejres efter gudstjenesten søndag