Asfaltmaskiner og tromler ruller snart ud i de københavnske gader. Arkivfoto: René Mølskov
in ,

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Wow 🤩 Like 👍

Vejarbejde forude: Her er sommerens store asfaltarbejder

Vejret er efterhånden så lunt, at kommunen kan gå i gang med årets asfaltarbejder på byens veje. Vi bringer en oversigt.

Efter flere måneders vinterhi begynder Teknik- og Miljøforvaltningen nu at udføre asfaltarbejder på de københavnske gader.

Der er lagt en overordnet plan for alle asfaltarbejderne, men forvaltningen kan ikke angive præcise datoer for, hvornår asfalten lægges på de forskellige strækninger, da det afhænger af vejret.

Begynder på Amagerbrogade

Det første asfaltarbejde forventes at starte på Amagerbrogade i påskeferien for at minimere trafikgenerne mest muligt.

I løbet af foråret og sommeren følger de øvrige asfaltarbejder frem til oktober afhængig af vejr og temperatur.

»Asfaltarbejde kan kun udføres i tørvejr og i årets varme måneder, og særligt den støjreducerende asfalt, som bruges på de større veje, er temperaturfølsom,« oplyser forvaltningen i en pressemeddelelse.

Fordeles mellem bydele

Asfaltarbejderne bliver koordineret, så de er fordelt jævnt ud over forskellige bydele. Samtidig bliver der så vidt muligt taget hensyn til, at trafikken fortsat kan afvikles fornuftigt, om end der vil være perioder med for eksempel ensretning og begrænsede parkeringsforhold.

»Asfaltarbejdet kan ofte foregå uden for almindelig arbejdstid eller i ferieperioder, hvilket sker for at tage hensyn til hverdagstrafikken,« oplyser forvaltningen.

HER ER FORÅRETS ASFALTARBEJDER:

INDRE BY

  • Vesterbrogade/Bernstorffsgade: Mellem Banegårdspladsen og Bernstorffsgade: Udvidelse af højresvingsbane (er i gang)
  • Nørre Voldgade: Ny belægning på kørebanen og parkeringsareal
  • Vester Voldgade: Ved Christians Brygge: Mindre asfaltarbejde i forbindelse med etablering af Lille Langebro
  • Krystalgade (Nørregade-Fiolstræde): Ny belægning på kørebanen og fortov
  • Vestergade: Ny belægning på kørebanen
  • Jernbanegade: Fjernelse af sporvognsskinner og ny belægning på kørebanen
  • Øster Søgade: Ny belægning på kørebanen

VESTERBRO

  • Vester Fælledvej (Mellem Ny Carlsberg Vej og Lyrskovsgade): Etablering af to busstoppesteder – anlægsperiode maj 2019.

NØRREBRO

  • Gartnergade, Tømrergade, Smedegade, Thorupsgade, Todesgade og Baggesensgade: Fortovsudbygninger med brostens- flisebelægninger og asfaltbelægninger med opstribning på vej. Foretages fra juli – oktober 2019.

VALBY

  • Gl. Køge Landevej (Toftegårds Plads – Carl Jacobsens Vej): Ny støjreducerende asfalt på kørebanen samt ny asfalt på cykelstier

VANLØSE

  • Rebildvej: Ny asfalt på kørebanen

AMAGER

  • Amagerbrogade fra Holmbladsgade til Englandsvej: Der udføres slidlag på kørebanen og cykelstier. Arbejdet vil kræve omlægning af trafikken i en kortere periode
  • Amager Boulevard (Langebro-Thorshavnsgade): Kørebaneasfalt og cykelsti
  • Langebrogade: Mindre asfaltarbejde i forbindelse med etablering af Lille Langebro. Etablering af en hævet asfaltflade i krydset ved Vestmannagade/Thorshavnsgade/Weidekampsgade.

ØSTERBRO

  • Borgmester Jensens Allé: Kørebaneasfalt, cykelsti og fortov
  • Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads: Der udføres slidlag på kørebanen og cykelstier

Kilde: Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Slut med uforståelige bankudtryk: BankNordik indfører volapykknap

Nem Borgerservice med tidsbestilling