Illustration af Øbrohus¿ planer for bibliotek i stuen og boliger på etager over.

Haha 😆 Wow 🤩 Like 👍

Debat: Beliggenhed, økonomi og tilgængelighed

Af Flemming Olsen, formand, Øbrohus (AKB, København)

Bibliotek: Øbro-Jagtvej Bibliotek er, ifølge kommune og bibliotekarer, nedslidt og uegnet til biblioteksdrift.

Hvad sagde borgerne på workshoppen 28. marts om placering af nyt bibliotek på Østerbro?

Workshopdeltagerne prioriterede: Beliggenhed, økonomi, tilgængelighed, almene boliger, og ’port til Klimakvarteret’. Forklaring følger.

Skulle man i dag bygge et bibliotek, som tilgodeser flest mulige østerbroere i forhold til afstand og tilgængelighed, ville geografi og kommunens egne trafiktal lægges til grund. Man ville lægge det i bydelens centrum på grænsen mellem Indre- og Ydre- Østerbro. Og se på tilgængelighed i forhold til cykelstier, busruter, hovedfærdselsårer og metro. Det er søreme der, hvor biblioteket ligger i dag!

Tilfældigt?

Her er tre busser, to supercykelstier, og i år åbner metrostation på dørtrinet. Ifølge kommunen 10 gange så høje trafiktal som Kildevældsskolen, som kun bliver betjent af en bus. Ikke optimalt, slet ikke for de mange ældre som i dag gør Øbro-Jagtvej bibliotek til Danmarks største brevstemmessted.

Kommunen kan faktisk ikke bygge pga. statens anlægsstop, men Øbrohus-projektforslaget løser dette og sparer samtidig kommunen/skatteborgerne for 35 mio. kr. i anlægsudgifter!

Øbrohus(AKB Kbh.) tilbyder at købe grunden, opføre et nyt byggeri, som tilgodeser flest mulige behov.

Til kommunen: Et nyt bibliotek i stueplan, og almene boliger ovenpå som er betalelige for almindelige mennesker. I en årrække har København fået 1000 nytilflyttere pr. måned, så der er boligmangel.

Øbrohus lægger sig i den grønne sele med et byggeri, der virkeliggør, hvad bæredygtighed og nybyggeri kan når det samtænkes ift. CO2-belastning, og byggematerialer med et træbyggeri, der bliver en port til klimakvarteret.

Workshoppens deltagende borgeres prioriteringer var således overvejende imod det flertal i lokaludvalget, som før borgerne blev hørt, kronede deres favorit (Kildevældskolen).

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Nem Borgerservice med tidsbestilling

Dizzy genåbner Bio: Vind billetter