in ,

Rekord: Aldrig har der været samlet så meget affald

Det var rekordernes søndag, da Valby Lokaludvalg inviterede til Store Forårsrengøring sidste søndag i marts. Hele 370 deltagere troppede nemlig velvilligt op denne formiddag, og det er hele 85 flere end sidste år.

De mange ekstra hænder fik da også fjernet en hel del mere affald fra gader og stræder end ved tidligere affaldsindsamlinger. Helt konkret blev der i år indsamlet halvandet ton affald på Toftegårds Plads, Acacieparken, Kulbanekvarteret, Grønttorvet og i Folehaven, og det er et halvt ton mere end sidste år.

I mængderne af det indsamlede affald fandt man blandt andet 15.758 cigaretskodder, et pengeskab og cirka 400 lattergaspatroner.

370 valbygensere var med, da Valby Lokaludvalg inviterede til den årlige Store Forårsrengøring. Foto: Valby Lokaludvalg

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Movia rykker sig: Nu kommer der tider på papir ved busstoppesteder

Planer om ny institution i Ragnhildgade