Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
in ,

Planer om ny institution i Ragnhildgade

PENGE TIL BØRNENE: I forbindelse med overførselssagen er der afsat 2,1 millioner kroner til en planlægningsbevilling af en specialdaginstitution med seks grupper på Nørrebro med plads til cirka 36 børn i alt (6 børn pr. gruppe.).

Ifølge Københavns Kommune er behovet for specialdagtilbudsgrupper i København samlet set 21 pladser i 2025, som stiger til 44 pladser frem mod 2035. Det vil man løse ved at etablere en 6-gruppers specialdaginstitution på Nørrebro.

Målgruppen for specialdagtilbud er børn med diagnoser eller særlige behov, som vurderes at have bedst gavn af at komme i et specialdagtilbud frem for et almindeligt dagtilbud.

Det er særligt på Nørrebro, at der er behov for, at der etableres specialdaginstitutionsgrupper, blandt andet for at sikre, at der er et tilbud i nærområdet og minimere børnenes transporttid for de visiterede specialbørn.

Det foreslås, at specialdaginstitutionsgrupperne placeres i Ragnhildgade, hvor det er muligt at etablere en selvstændig 6-gruppers specialinstitution, som kobles til specialklyngen.

Der forventes, at der vil blive søgt anlægsbevilling i budget 2020, så pladserne kan tages i brug i 2023.

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Rekord: Aldrig har der været samlet så meget affald

Tivoli fejrer smørrebrødet i april