Foto: BankNordik
in ,

Slut med uforståelige bankudtryk: BankNordik indfører volapykknap

HELE ØEN: Det er ikke bare en gimmick, forsikrer BankNordik i en pressemeddelelse, når banken nu indfører en volapykknap i bankens 12 filialer, heriblandt i Dragør, på Amagerbrogade og Kongelundsvej.

Volapykknappen giver bankens kunder mulighed for klart at tilkendegive, når de synes, bankrådgiveren slynger om sig med uforståelig snak om forretningsomfang, hovedstol og ÅOP’er.

Tal fra analyseinstituttet Voxmeter viser, at over halvdelen af danskerne oplever, at deres bankrådgiver taler i uforståelige fagtermer.

Derfor har BankNordik gennem de sidste to år arbejdet målrettet på en større forståelighed i al deres kommunikation. Allerede i oktober 2018 kom der en digital volapykknap på bankens hjemmeside, hvor brugerne kunne anmelde uforståeligt banksprog.

Det har foreløbig ført til, at banken har lavet knap 50 sprog- og begrebsændringer på deres hjemmeside, og den succes får nu banken til at rykke volapykknappen ud i den virkelige verden.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Ny park i Stengade af beboerne i Blågården

Vejarbejde forude: Her er sommerens store asfaltarbejder